Ise Jingu helligdommene

Ise Jingu helligdommene

Udgivet i Ise | 0
Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+
Hvad er Ise Jingu helligdommene?

Ise Jingu eller bare Jingu er det fælles navn for 125 shintohelligdomme på Ise Shima halvøen syd for Nagoya. Jingu, der slet og ret betyder helligdommen, dækker over de to hovedtempler Geku (den ydre helligdom) og Naiku (den indre helligdom), 14 betsu-gu dvs. tilknyttede helligdomme og yderligere 109 mere perifere helligdomme inddelt i 3 grader: sessha (hjælpehelligdomme), massha (underordnede helligdomme) og shokansha (lokale helligdomme).

Tilsammen dækker Ise Jingu helligdommene et enormt område på størrelse med Paris hvoraf store dele er dækket af skov. Ise Jingu er den mest hellige og mest betydningsfylde shintohelligdom i Japan. Mere end 1500 ritualer og ceremonier bliver afholdt her hvert år for at bede for kejserfamiliens helbred og lykke i verden. Japanere opfatter Ise Jingu som deres spirituelle hjem, og mange ønsker i hvert fald én gang i deres liv at foretage en pilgrimsrejse dertil. Omkring 6 millioner pilgrimme besøger helligdommene hvert år.


Shikinen Sengu ceremonien

Toko waka常若) er en af de bærende ideer inden for shintoismen. Toko betyder for altid og waka  betyder ung, så toko waka kan oversættes som forevig ung. Sagt på en anden måde stræber man inden for shintoismen efter at opnå en fortsat energisk tilstand der aldrig ældes. Alting skal være ungt og energisk hele tiden. Ise Jingu helligdommene er meget berømte for deres shikinen sengu ceremoni som er baseret på denne toko waka ide.

Siden år 690 har man således med få undtagelser fast hver 20. år revet Geku og Naiku ned og genopbygget dem igen. Ved at gentage denne ceremoni hvert 20. år forbliver bygningerne for evigt unge, og Japan forbliver ung og frisk. Ise Jingu er den eneste shintohelligdom der praktiserer denne form for fornyelse.

Omkring 60 bygninger i Geku og Naiku rives ned og genopbygges inkl. hegn, Ujibashi broen i Naiku, torii porte, mm. Det er et enormt byggeprojekt, og tusindvis af håndværkere er beskæftiget. Kunstskatte og offergaver der er i de forskellige helligdomsbygninger, skabes også på ny. Alle disse genstande kaldes samlet for onshozuku shinpo (hellige skatte). Tøj til guden og forskellige daglige fornødenheder bliver også fornyet.

Den seneste Shikinen Sengu blev afholdt i 2013 og var den 62. i rækken, næste gang ceremonien afholdes er i 2033. Shikinen Sengu ceremonien er en kostbar affære. Regningen for den seneste Shikinen Sengu lød på omkring 3 milliarder danske kroner. Pengene kommer fra en fond, donationer fra det japanske folk og kejseren samt fra salg af amuletter mm.

Shinkinen Sengu ceremonien starter altid med indsamlingen af al det træ der skal bruges. Der skal bruges omkring 10.000 cyprestræer hver gang, og det kræver nøje planlægning langt ud i fremtiden for at sikre at der altid er nok træ. Ise Jingu helligdommene ligger i et stort skovområde kaldet Misomayama. Tidligere brugte man kun træ fra denne skov til bygningerne, men træet her blev også brugt til brænde af de mange pilgrimme der besøgte Ise Jingu, og skoven var i fare for at forsvinde. I Edo perioden (1603-1867) besluttede shogunatet derfor at en skov i Kiso området ejet af Owari klanen skulle være hovedleverandør af træ til Ise Jingu. I slutningen af Edo perioden blev skoven overtaget af kejserfamilien, og efter 2. verdenskrig  blev skoven en statsskov. Ise Jingu har fortsat førsteprioritet til at købe træ fra denne skov, men det er meget dyrt.

Allerede i starten af 1900-tallet var man klar over at denne afhængighed af det dyre træ fra skoven i Kiso ikke var en holdbar løsning. Man påbegyndte derfor en større 200 års skovgenoprejsningsplan omkring Ise Jingu og har kontinuerligt plantet nye træer. Til 2013 ceremonien kom 1/4 af træet fra Ise Jingus egne skovområder. Målet er at al træ til ceremonien er egenproduceret.

Forberedelserne til Shikinen Sengu strækker sig over otte år; fire år alene bruges til at forberede træet. Efter træstammerne er blevet fældet  bliver de lagt i en særlig tømmerdam i 2 år for at udvaske uønskede olier i træet. En slags “under vandet tørreproces”. Træstammerne bliver efterfølgende stablet i det fri for at klimatisere dem i et års tid. Derefter tager det omkring et år at save stammerne til. Til sidst bliver de pakket ind i beskyttende washi (japansk papir), indtil de er klar til brug. Denne lange behandlingsproces styrker træet og sørger for at det ikke revner eller slår sig.

Undervejs holder man en særlig ceremoni kaldet Okihiki (お木曳) hvor tømmeret der skal bruges, ceremonielt bæres igennem gaderne. Hvert distrikt i Ise by er ansvarlige for deres del, og ceremonierne spreder sig over flere uger, for at alle nabolag kan deltage. Ceremonien afholdes over tre år startende otte år før den næste Shikinen Sengu. Til den seneste genopbygning i 2013 blev Okihiki afholdt i 2005, 2006 og 2007. Okihiki for Geku afholdes i maj måned og Okihiki for Naiku i slutningen af juli.

Når de gamle helligdomsbygninger rives ned, har man en enorm mængde træ der skal genanvendes. Både Gekus og Naikus hovedhelligdomme har to store 11 meter høje fritstående bærende søjler. Disse søjler genbruges i en endnu 20 års periode til to store torii porte ved indgangen til Naiku. Efter denne 20 års periode genbruges de endnu en gang til torii porte i to nærliggende byer Shichiri-no-Watashi og Seki-no-Oiwake. Al øvrig træ bliver fordelt imellem shintohelligdomme over hele Japan som bruger det til renovering mm. Noget af træet bliver også skåret til i bittesmå stykker og solgt som amuletter.

Shikinen Sengu kulminerer med selve flytteceremonien kaldet Sengyo no Gi i slutningen af oktober hvor man i en lang højtidlig procession (kaldet togyo-gyoretsu) flytter symbolet på guden (også kaldet goshintai) og alle skatte i ly af natten fra den gamle helligdom til den nyopførte helligdom.


Arkitektur

Både Geku og Naiku er karakteriseret ved en utrolig simpel byggestil hvor der ikke bruges søm og hvor al overflødig ornamentik mm. er skåret væk. Denne byggestil kaldes shinmei zukuri og kan dateres helt tilbage til Kofun perioden ca. 250-538 e.Kr. Alle bygninger også torii-porte mm. er bygget af solcypres der kan blive op til 35 meter højt og er meget værdsat for dets fine kvalitet. Begge helligdomme er omkranset af flere rækker af hegn i træ som man som besøgende ikke må krydse.

Naiku er opført i en stilart kaldet yuitsu shinmei zukuri som kun findes i Ise Jingu. Den må ikke bruges i andre shintohelligdomme i Japan. Naiku er bygget på pæle der er hamret direkte ned i jorden. Bygningen er på 10,9 x 5,5 meter med et gulv der er hævet, og en veranda der følger hele bygningens omrids. I midten er der en trappe der leder op til en enkelt dør som er den eneste indgang. Taget er det der er det mest slående både ved Naiku og Geku, og det som man besøgende kan få et glimt af udefra. Taget er et stråtag med tagrør (som vi kender det i Danmark) med 10 store bjælker lagt på tværs kaldet katsuogi. For hver ende af taget er der tydelige spær der er krydset kaldet chigi. Taget holdes oppe af to fritstående søjler.


Geku – den ydre helligdom

Geku, der officielt hedder Toyoukedai jingu er helliget guden Toyouke-no-Omikami. Geku betegnes også som den ydre helligdom. Geku dækker over et stort skovfyldt område på omkring 89 hektar. Toyouke-no-Omikami er gudinden for landbrug og industri i shintoismen. Oprindelig havde hun taget bolig i Tanba regionen (dvs. ca. hvad der er det nuværende Kyoto præfektur), men blev kaldt til Geku for over 1500 år siden for at ofre mad og hjælpe Amaterasu Omikami solgudinden.

Der er ikke offentlig adgang til hovedhelligdommen i Geku, men man kan få lov at stå foran og bede. Det er strengt forbudt at fotografere her, men området foran med den store torii port (kaldet Tonotama-gaki Minami-go-Mon) må man gerne fotografere. Se det store billede øverst her i blogindlægget. Efter at have passeret porten mødes man af en lille åben forbygning/port som er det tætteste man kan komme selve Geku. Indgangen til selve Geku er dækket af hvide silkegardiner.

Arkitekturen i Geku er den samme som i Naiku, men der er tilknyttet en hal kaldet Mikeden som ikke findes i Naiku. I Mikeden ofrer shinto præsterne mad 2 gange om dagen til Amaterasu Omikami og beder for kejserfamiliens helbred og lykke i verden.

ise jingu geku
Et glimt af Geku bag indhegningen

Kodenchi

Ved siden af hovedhelligdommen er der et stort åbent område dækket af hvide sten kaldet oshiraishi. Det er Kodenchi som er det sted hvor den tidligere hovedhelligdom stod. Næste gang Shikinen Sengu ceremonien finder sted vil der blive bygget en ny hovedhelligdom her. Den eneste bygning der er på denne tomme grund er en lille træhytte kaldet oi-ya på japansk. Træhytten skjuler en stolpe på omkring 2 meter der er banket ned i jorden. Den hedder shin-no-mihashira eller den hellige centrale stolpe som repræsenterer midtpunktet i Geku. Når den nye helligdom bygges, fjernes oi-ya, og helligdommen bygges op omkring denne stolpe som ikke på noget tidspunkt vil kunne ses. Tilsvarende vil der ved den gamle hovedhelligdom blive opført en oi-ya som også skjuler den gamle hellige centrale stolpe.

ise jingu geku temizusha
Temizusha

ise jingu geku torii
Den første torii-port ved indgangen til Geku

ise jingu keku kodenchi
Kodenchi

Tilknyttede helligdomme

Kaze-no-miya

En af de mere betydningsfulde tilknyttede helligdomme til Geku tilegnet vindguden. Kaze betyder vind på japansk. Her og i helligdommen Kazahinomi-no-miya i Naiku tilbedes den samme gud.

Taka-no-Miya (多賀宮)

En af de mere betydningsfulde tilknyttede helligdomme til Geku tilegnet den livskraftige ånd af Toyouke no Ōmikami no Aramitama. Denne helligdom er placeret på toppen af en høj bakke. .

Tsuchi-no-Miya (土宮)

En af de mere betydningsfulde tilknyttede helligdomme til Geku tilegnet Ōtsuchi no mioya no kami, en kami der beskytter grænsen omkring Geku. Man mener at der har været en helligdom for denne kami som beskytter af hele området længe før Geku blev bygget.

Tsukimi-no-Miya

Helligdom for solgudinden Amaterasu-no-kamis bror Tsuki-yomi, måneguden der vogter over natten. I følge shintoismen slog måneguden fødens gudinde Ogetsu-no-hime ihjel hvilket hans søster solgudinden ikke brød sig om. Det er derfor at solen og månen sjældent ses sammen. Denne helligdom ligger nord for hovedområdet af Geku; det tager ca. 10 min. at gå dertil.

ise jingu geku kaze-no-miya
Kaze-no-miya

ise jingu geku taka-no-miya
Taka-no-miya

ise jingu geku tsuchi-no-miya
Tsuchi-no-miya

Øvrige bygninger

Kaguraden

En hal beregnet til personlig bøn med ceremoniel musik og dans. Den ligger ved siden af salgsstedet for amuletter.

Hiyokebashi broerne

2 træbroer der i hver ende markerer indgangen til Geku.

Temizusha

Bygning til rituel renselse. Se mere om hvordan man vasker hænderne inden et besøg i en shintohelligdom i artiklen Hvad er en shintohelligdom?

Sengukan

Et fantastisk museum tilegnet Ise Jingu helligdommen og bygget i 2013. Museet ligger på venstre hånd inden man passerer den første store torii-port hvis man bruger den indgang der er tættest på Iseshi station. Temaet for museet er hvordan Shikinen Sengu ceremonien foregår hvert 20 år, og hvad shintoisme er for en religion. Da der er meget begrænsede muligheder for overhovedet at se hovedhelligdommene både i Geku og Naiku, har museet opført 1/1 model af forsiden af hovedhelligdommen i Naiku. Meget imponerende lavet!

Al information er på japansk, men man kan få udleveret et tætskrevet ark på engelsk og også leje en audioguide på engelsk.


Naiku – den indre helligdom

Naiku, også kaldet Kotai jingu eller indre helligdom, er den mest hellige shintohelligdom i Japan. Naiku er helliget Amaterasu-Omikami solgudinden der regnes for stammoderen til den kejserlige familie og tilbedes som beskytteren af Japan.

Ifølge shintoismen er Amaterasu datter af urguden Izanagi og søster til måneguden Tsuki-yomi og stormens gud Susa-no-o. Amaterasu blev engang dybt krænket over sin broder Susa-no-o’s ugerninger og trak sig tilbage i hulen Ama-no-iwato. Det betød at mørket sænkede sig over både himmel og jord. Det varede indtil hun ved hjælp af et spejl igen blev lokket frem af de andre guder, og der blev lyst igen.

I Naiku opbevares dette spejl som er et af Japans tre rigsregalier. Spejlet kaldes også shintai eller gudekrop, og er det man tilbeder idet solgudinden har taget ophold i spejlet. Der er ikke noget billede af solgudinden. Her adskiller shintoismen sig meget fra buddhismen som har mange afbildninger af guder i form af malerier, statuer mm.

Tilbedelsen af Amaterasu blev under Japans første 10 kejsere foretaget inden for murene af kejserpaladset i Yamato dvs. i det nuværende Nara præfektur. Under kejser Sujins regeringsperiode (97-30 f.Kr.) var Japan ramt af indtil flere epidemier og andre katastrofer. Derfor beordrede kejseren sin datter prinsesse Toyosukiirihime-no-Mikoto at flytte Amaterasu Omikami fra paladset og finde et mere sikkert sted at tilbede hende. Valget faldt efter 20 års søgen på det område der nu udgør Ise Jingu helligdommene.

Fra det 7-14. århundrede var det altid et ugift kvindeligt medlem af kejserfamilien der på vegne af kejseren fungerede som som den øverste ansvarlige præstinde i Ise Jingu. De blev også kaldt saiō. I de følgende århundreder var det kejseren selv der fungerede som ypperstepræst og øverst ansvarlig i Ise Jingu. Efter 2. verdenskrig og frem er det tidligere medlemmer af kejserfamilien og deres efterkommere der har været ansvarlige. Den nuværende saishu (den øverst ansvarlige præst for alle religiøse ceremonier) er kejser Akihitos storesøster Atsuko Ikeda der assisteres af ypperstepræstinden Sayako Kuroda, der er kejserens datter.

Kodenchi

Ved siden af Naiku ligger Kodenchi-området hvor den tidligere hovedhelligdom stod. Se mere under Geku oven for.

ise jingu naiku
Trappen op til Naiku. Man må gerne fotografere trappen, men i området omkring den store torii port og længere ind er fotografering forbudt
ise jingu naiku
På vej til Naiku. Man går højre om træerne og efter endt besøg ved Naiku ned af trappen til venstre

ise jingu naiku ujibashi bro
Den første torii port ved Naiku. Herefter skal man passere Ujibashi broen

ise jingu naiku ujibashi bro
Ujibashi-broen

ise jingu naiku sando
Sando – den lange pilgrimsvej til Naiku. Midten af vejen er solgudindens vej.

ise jingu naiku temizusha
Temizusha
ise jingu naiku mitarashi
Mitarashi

ise jingu naiku kaguraden

Tilknyttede helligdomme

Aramatsuri-no-Miya

En tilknyttet helligdomme til Naiku tilegnet en særlig energisk ånd af solgudinden Amaterasu Omikami.

Kazahi-no-mi-no-Miya

En tilknyttet helligdomme til Naiku tilegnet to vindguder. De hersker over vind og regn som er essentiel for at korn kan vokse. I følge overleveringen skabte de to guder store ødelæggende storme i slutningen af det 13. århundrede der forhindrede en invasion fra Mongoliet.

Mishine-no-Mikura

En tilknyttet helligdomme til Naiku hvor man opbevarer den høstede ris som ofres til solgudinden i forbindelse med diverse ritualer. Man kan få en fornemmelse af hvordan hovedhelligdommen i Naiku ser ud da Mishine-no-Mikura er bygget på samme måde bare i mindre størrelse.

ise jingu naiku aramatsuri no miya
Aramatsuri no miya

ise jingu naiku mishine no mikura
Mishine no mikura

ise jingu naiku kazahinomi no miya
Kazahinomi no miya

Øvrige bygninger mm.

Ujibashi-broen

Denne 100 meter lange træbro over Isuzugawa floden er indgangen til Naiku og markerer samtidig overgangen fra den alm. dagligdagsverden til den hellige verden. Broen bliver som øvrige bygninger nedrevet og genopført hvert 20. år i forbindelse med Shikinen Sengu ceremonien.

Temizusha

Bygning til rituel renselse.

Mitarashi

En række brede trin fører ned til et område af floden Isuzugawa floden hvor man også kan rense sine hænder inden man besøger Naiku. Her er der også en sten Takimatsuri-no-kami hvor en kami eller gud der beskytter Isuzugawa floden tilbedes.

Kaguraden

Tilsvarende funktion som bygningen i Geku. Hvis man har et personligt ønske, kan man bede til guden ved at opføre kagura dvs. ceremoniel musik og dans. Her kan man også købe en lang række amuletter mm.

Imbiyaden

Helligt køkken hvor shintopræsterne forbereder den mad mm. der ofres til solgudinden.

Sanshuden

Rastplads for pilgrimme. Her kan man også købe forskellige souvenirs, og der er automater med vand, sodavand mm.

ise jingu naiku


Oharai-machi gaden og Okage-yokocho-området
oharai machi
Oharai machi gaden

Oharai machi gaden: Den brolagte shoppinggade ligger tæt på Ujibashi broen i Naiku. Gaden har i århundreder fungeret som en pilgrimsvej til Naiku. Det er et fint sted at få lidt at spise og finde nogle souvenirs at tage med hjem.

Okage-yokocho området er en samling af traditionelle træhuse og forskellige boder der sælger mad og drikke, kunsthåndværk mm. Området er en rekonstruktion af hvordan et markedsområde kunne se ud i gamle dage. Okage-yokocho ligger lige ved siden af Oharai machi gaden.


Takt og tone

Det er strengt forbudt at tage billeder de steder hvor man skal bede. Der er vagter der holder opsyn. Man må dog gerne tage billeder på afstand af hovedhelligdommene – hvis man er i tvivl så hold øje med hvad japanerne selv gør. Alle øvrige bygninger må man gerne tage billeder af.

Man må ikke drikke, spise eller ryge nogen steder undtagen ved de rastpladser der er.


Transport

I princippet kan man besøge Ise Jingu helligdommene som en dagstur fra Tokyo, Kyoto og Osaka, men der vil ikke være meget tid afsat til de enkelte helligdomme. Det er bedst at tage en overnatning i selve Ise by eller en af de omkringliggende byer på Ise Shima halvøen eller ser helligdommene som en dagsudflugt fra Nagoya. Det tager ca. 1½ time med tog fra Nagoya station til Iseshi station hvor der er 10 min.s gang til Geku. Der går flere busser i timerne fra Geku til Naiku som ligger nogle kilometer væk. Busstoppestedet til Naiku er placeret foran hovedindgangen til Geku. Der er ikke togforbindelse mellem Geku og Naiku. Man kan også leje cykler ved Iseshi station og flere andre steder hvis man hellere vil cykle rundt.

Hele Ise Shima området og især selvfølgelig Geku og Naiku er meget vant til udenlandske turister, så der er gode skilte på engelsk over alt. Der er indtil flere turistinformationer omkring Iseshi station og Naiku hvor man kan få kort, brochurer mm. på engelsk.

Se forslag til transport mm. under Links.

Åbningstider for både Geku og Naiku

Januar-april og september: Kl. 5-18

Maj-august: Kl. 5-19

Oktober-december: Kl. 5-17

Adresser

Geku: Toyokawa-machi, Ise-shi, Mie-Præfektur –  Kort

Naiku: 1 Ujitachicho,Ise-shi, Mie Præfektur 516-0023  – Kort


Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider

Bøger
  • Hvass, Svend: Ise : Japan’s Ise shrines : ancient yet new. – [Holte] : Aristo, [1999]. – 137 sider : ill. i farver + 1 bilag