Adachi kunstmuseum

Adachi kunstmuseum

Udgivet i Matsue | 0

 

Adachi kunstmuseum (足立美術館) blev grundlagt af samleren Adachi Zenko (1899-1990) tilbage i 1980. Han ville gerne skabe et museum hvor billedkunst og havekunst gik op i en højere enhed. I følge Zenko skulle kunstmuseets have være et levende billede. Haven er på 165.000m2 og består af en tør landskabshave, en hvid  grushave, en fyrretræshave, en moshave og en have med en dam.

Haven kan stort set kun beskues indefra museet gennem vinduerne. Der er dog nogle steder bla. haven med dammen hvor man vandrer rundt i det fri. Det er en meget speciel fornemmelse at gå på havevandring kun ved at kigge ud af vinduer, men det fungerer meget overbevisende og er en stor oplevelse.

Haven er meget sæsonbetonet så der er altid noget at se på: azalaer i foråret, frodigt grønt om sommeren, gyldne efterårsfarver og sne om vinteren. Den er flere i år træk kåret som Japans smukkeste have.

Museets samlinger består af japansk kunst fra 1870 og frem med kunstnere som Yokoyama Taikan, Takeuchi Seiho, Kawai Gyokudo, Tomioka Tessai, Sakakibara Shiho, Uemura Shoen m.fl. Især Yokoyama Taikan har museet en stor samling værker af. Der er omkring 1500 billeder i samlingen som vises i 4 særudstillinger hvert år. Museet udstiller også en del keramik af Kawai Kanjiro og Kitaoji Rosanjin, maki-e lakkunst og div. trækunst.

Adresse

320 Furukawacho, Yasugi, Shimane Prefecture 692-0064, Japan

Transport

Adachi kunstmuseum ligger ca. en times tid fra Matsue. Tag toget fra Matsue station til Yasugi station (20 min.) og herfra går der en gratis shuttlebus én gang i timen. Bussen holder lige uden for stationen på busholdepladsen og er tydeligt markeret også på engelsk. Det tager ca. 20 min. med bussen.
Hjemmeside


Links til videre læsning

Udenlandske sider