sofukuji_templet_nagasaki

Sōfukuji-templet

Udgivet i Nagasaki | 0

Sōfukuji-templet i Nagasaki tilhører Obaku-skolen inden for zenbuddhismen og blev oprindeligt opført i 1629 for Nagasaki’s mange kinesiske indbyggere. Det er bygget i en karakteristisk kinesisk stilart og det er tydeligt at det adskiller sig fra øvrige zenbuddhistiske templer i Japan.

Templets mange bygninger ligger på en bakke. Det første man ankommer til er den flotte rød indgangsport kaldet Ryugumon (“Dragepaladsets port”, se det store billede foroven). Indgangsporten blev opført i 1673, men har været ødelagt af stormvejr og brande flere gange. Den nuværende bygning stammer fra 1849.

Går man op af nogle trapper, kommer man til den indre port kaldet Daiippomon med nogle smukke træskærerarbejder på dørene, bla. med chrysanthemum. Inden for porten åbner tempelområdet sig op, meget stemningsfyldt med røde bygninger overalt. Hovedbygningen, Daiohoden siges at være den ældste bygning i Nagasaki og huser statuer af Shakyamuni Buddha, hans to disciple Mahakasyapa og Ananda og 18 arhat. Alle er lavet i løbet af Ming-dynastiet (1368-1661). Der er også forskellige kalligrafiarbejder af de kinesiske zenpræster Ingen, Sokuhi og Sengai. Både Daiippomon og Daiohoden blev bygget i Ningbo i Kina og skilt ad, fragtet til Nagasaki og genopført her i 1646. Der er også en tempelklokke fra 1647 smedet af Ayama Kunihisa fra en berømt smedfamilie. Han skulle efter sigende have lavet 6 klokker gennem tiden, men Sōfukuji-templets eksemplar er det eneste tilbage.

Sōfukuji-templet
Den indre port

Adresse
7-5 Kajiyamachi, Nagasaki-shi, Nagasaki-ken 850-0831

Transport
Tag sporvogn 1 eller 4 og hop af på endestoppet Shokakuji-shita. Herfra er der få minutters gågang.

Kort

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

nine + sixteen =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.