Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Inu yarai (犬矢来) er et hegn der er fastgjort til facaden på træhuse i de gamle traditionelle kvarterer i Kyoto især restauranter i Gion og byhusene (machiya) i Nakagyo bydelen. Inu yarai er et fænomen der kun findes i Kyoto. De har eksisteret siden det 17. århundrede. Formålet var flere: skabe lidt afstand til vejen ; at beskytte husfacaden i træ mod regn og mudder fra vejen ; at forhindre hunde at tisse op af facaden (inu betyder hund) ; at forhindre folk stod og hang og lænede sig op facaden ; og også som en måde at forhindre tyve at klatre op.

De var/er som regel lavet af bambusstave samlet i en ramme der buer ud fra facaden i en vinkel. Mere moderne af slagsen er lavet i metal med en ret vinkel. De tjener ikke længere et praktisk formål, men man er meget bevidst om at bevare dem og fortsat bruge dem. De bidrager til et historisk korrekt udtryk i det gamle Kyoto.

inu yarai kyoto
Inu yarai i Hanami-koji gaden i Kyoto
inu yarai restaurant kyoto
Inu yarai foran restaurant, Kyoto

 

inu yarai kyoto