Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Machiya (町屋/町家) er et traditionelt byhus som man kan finde overalt i Japan især i Kyoto, men Takayama f.eks. har også mange eksempler. Machiya består af to ord på japansk: machi (町) som betyder “by” og ya (家eller 屋) som betyder hus (家) eller butik (屋). Machiya har eksisteret siden Heian perioden og blev opført helt frem til Meji perioden. Et byhus er typisk inddelt i en beboelsesdel og butiksdel og bagerst en eller flere små gårdhaver. Traditionelt har det været købmænd og kunsthåndværkere der har haft butik i en machiya. Facaden består at træpersienner eller kōshi (格子) og afhængig af udformning og stil siger de noget om hvilken type af butik der holder til f.eks. en sakeforhandler eller okiya (geishahus). Machiya har også gerne et karakteristisk hegn foran kaldet inu yarai.

Der er mange machiya der er forsvundet i de seneste år selvom de spiller en stor rolle i den japanske historie. De er dyre at vedligeholde og ikke særlig modstandsdygtige over for ildebrand eller jordskælv. Kyoto har den største koncentration af machiya. Mange er private hjem, andre fungerer stadig som butikker især cafeer og nogle få stykker er indrettet som museer.

Den mest berømt machiya i Kyoto er Sumiya i Shimabara som er det gamle kurtisanekvarter. Den måler i omkreds 50×50 meter som er væsentlig større end øvrige traditionelle byhus som normalt har en facadebredde på 5-6 meter og ca. 20 meter i dybden. Sumiya var en ageya, en luksusrestaurant hvor geishaer sang, dansede og udførte teceremonier. Sumiya blev bygget i 1641 og har siden 1998 været et museum. Bestemt et besøg værd.

Adresse: 32 Ageya-cho Nishishinyashiki Shimogyo-ku Kyoto

Hjemmeside

sumiya machiya kyoto
Machiya Sumiya, Kyoto

Links til videre læsning