Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

I et traditionelt japansk hjem vil der altid i det traditionelle japanske rum (washitsu) med tatamimåtter være en tokonoma (床の間 ) eller bare toko en indbygget alkove eller niche. I størrelse er tokonomaen ca 1½ gang størrelsen af en tatamimåtte og er altid et trin højere end resten af rummet. Funktionen med tokonoma er at udstille kakejiku dvs. billedruller med kalligrafi f.eks. et digt eller et billedmotiv og en blomsterdekoration i form af ikebana. Okimono dvs. en eller anden form for dekorativ genstand kan også blive udstillet der. Udsmykningen bliver udskiftet med mellemrum afhængig af årstidernes skiften og hvem der er gæst. Når man har gæster, bliver den vigtigste altid placeret med ryggen til tokonomaen.

tokonoma engakuji kamakura
Tokonoma Engakuji tempel, Kamakura

Tokonoma betragtes som det mest betydningsfulde sted i et japansk rum, det er et helligt sted (med stærke rødder i japansk buddhisme) og derfor er det strengt forbudt at træde op på tokonomaen eller sidde på den undtagen selvfølgelig når udstillingen skal skiftes og her følges en række etikette-regler. Tokonoma er også en vigtig del af et tehus til teceremonier og ses også i templer mm.


Links til videre læsning

Udenlandske sider