Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Warousoku er japanske stearinlys lavet af voks kaldet mokuro fra laktræet hazenoki (Toxicodendron vernicifluum eller Rhus verniciflua). Voksen stammer fra træets frugter som man presser ud. Bivoks eller voks fra risplanten nuka bruges også. Lys som sådan kender har man kendt i Japan siden buddhismen blev indført i det 6. århundrede.

Warousoku laves i hånden og er derfor dyrere end alm. stearinlys lavet af paraffin. Man starter med at rulle washi papir omkring en tynd bambuspind og derefter ruller man igusa omkring (tørrede strå fra juncus effusus eller lyse-siv på dansk). Både washi og igusa fungerer som væge. Derefter bygger man lyset op med flere lag af smeltet mokuro voks som har en karakteristisk offwhite farve. Når lyset er færdigt glattes overfladen, bambuspinden fjernes og tæget bliver klippet til. Warasouku fås normalt i to farver: hvid til daglig brug og indfarvet rød som bruges ved mere højtidlige lejligheder som f.eks. fødsel, bryllup eller når man er færdiguddannet.

Hanarousoku dvs. blomsterlys med håndmalede blomstermotiver er en variant af warousoku. Motivet på hanarousoku følger gerne årstidernes blomster, eks.:

  • Januar – narcissus
  • Februar – ume
  • Marts – viol
  • April – sakura
  • May – iris
  • Juni – hortensia
  • Juli – morgenfrue
  • August – lilje
  • September – stolt kavaler
  • October – ensian
  • November – kiku
  • December – Camelia
hanarousoku blomsterlys
Hanarousoku blomsterlys fra Kanazawa

Blomsterlysene blev oprindeligt indført som en erstatning for friske blomster til udsmykning ved altret i de buddhistiske templer om vinteren. Men nu om dage bliver de også brugt som en fin udsmykning i hjemmet.

Både warousoku og hanarousoku lys ryger ikke, de brænder med en lys flamme og kan tåle træk og blæst uden at gå ud. Lysene skal stå i en lille jernstage kaldet rousokutate med et lille spyd der holder lyset fast.

rousukutate
Rousokutate

hanarousoku

Sanjo og Tsubame i Niigata prefekturet er berømte for at lave jernstager og i øvrigt alle andre former for metalsmedekunst.


Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider

Shopping info
Niigata

Koike Rousoku
2-2-76 Tokorojima,  Kounan-ku,
Niigata-shi,  Niigata-Ken  950-0135
Tel  025-381-3044
Fax  025-381-7064
Hjemmeside

Fukuoka

Araki Wax Co.
Firma der har produceret  voks til bla. lys siden 1850
Hjemmeside