Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+
Introduktion

Chanoyu, den japanske teceremoni, er en rituel måde at drikke grøn matcha-te på i Japan og en af de japanske kulturtraditioner der er bedst kendt uden for Japan. Det er en kunstform der inkorporerer forskellige elementer af den japanske kultur som zenbuddhisme, ikebana (blomsterarrangement), keramik, arkitektur, kalligrafitakt og tone samt mad. Chanoyu betyder egl. varmt vand og er en af betegnelserne for den japanske teceremoni. Den anden er chado som betyder teens vej (cha betyder te, do betyder vej).

Chanoyu er et ritual eller nærmest en koreograferet dans hvor hvert trin og gestus fra værtens side er rettet mod gæsterne som her kaldes shokyuku. Teceremonien handler ikke om bare at drikke en kop te, men er som navnet siger, en ceremoni der er bygget op omkring det at forberede teen og servere den for gæsterne med det største engagement og følelse fra værtens side. Selv den måde redskaberne er placeret under ceremonien, er gjort under hensyntagen til gæsterne.

Chanoyu er bygget op omkring konceptet ichi-go ichi-e (“én gang, et møde”) dvs. at hver teceremoni er en unik oplevelse for livet. Det vil sige en oplevelse der aldrig vil kunne gentages på præcis samme måde med den samme gruppe af mennesker, de samme omgivelser og redskaber, på det samme tidspunkt af dagen og på den samme årstid. Hver detalje under ceremonien skal værdsættes for det vil aldrig blive det samme igen.

teceremoni chanoyu
Teceremoni
Teceremoniens historie

Te og tedyrkning kom til til Japan fra Kina i det 9. århundrede. I Kina havde man længe drukket te af medicinske årsager, men buddhistiske munke i landet havde også opdaget at teen hjalp med at holde dem vågne under meditation. Denne opdagelse gav de videre til japanske munke som besøgte Kina (bla. den berømte munk Eisai), og teen blev snart standard i de japanske klostre. Viden om teen spredte sig hurtigt videre til de øverste klasser i det japanske samfund som kejseren, adelen og samuraierne. Fra det 9.-15. århundrede udviklede der sig to typer af teceremonier i Japan: en simpel udgave som blev dyrket af munkene, og en mere sofistikeret udgave der blev dyrket af adelen. Den sidstnævnte kunne vare flere dage hvor gæsterne blev underholdt med danseforestillinger, udsøgt mad mm. samtidigt med at der blev drukket hundredvis af kopper te.

I det 15. og 16. århundrede blev chanoyu formet som den praktiseres i dag af tre forskellige mænd. Den første var Murata Shukō (1423-1502) som var imod den pralende og overfladiske måde man dyrkede teceremonien på i overklassen. Han havde studeret zenbuddhisme og ønskede at teceremonien skulle være mere simpel og i tråd med zens filosofi. I følge zenbuddhisme kan almindelige hverdagsaktiviteter føre til oplysning, og Shukō mente at ved at servere te på en velovervejet, indstuderet måde kunne folk bedre værdsætte verden omkring dem.

Shukōs stil inden for teceremonien, kaldet wabi-cha, blev forfinet yderligere af Takena Jōō (1502-1555) som flyttede teceremonien fra dens overklassemiljø til nye omgivelser i form af deciderede tehuse som med vilje var simpelt byggede stort set uden udsmykning. Dette skulle sikre at gæsterne kunne koncentrere sig fuldstændigt om teen. Jōō’s elev var Sen no Rikyu (1522-1591) som er den mest berømte temester gennem tiden. Rikyu mente at chanoyu i alle aspekter skulle udtrykke filosofien om wabi, et centralt begreb i japansk forståelse der fokuserer på åndelig fattigdom, og ved at tømme sig selv kunne man finde tilfredsstillelse ved noget der var større. I stedet for at svælge i overflod og ekstravagance skulle man som gæst ved en teceremoni fokusere på enkelhed, naturen omkring en og være i stand til at kunne se det smukke i det uperfekte.

Sen no Rikyu udpegede fire principper som de bærende i chanoyu: wa, kei, sei, jaku

  • Harmoni kaldet wa: der skal være harmoni mellem gæsterne, værten, naturen og det sted hvor ceremonien finder sted. Redskaber, udsmykning mm. skal være afstemt.
  • Respekt kaldet kei: man skal acceptere hinanden og behandle hinanden med respekt uanset status eller rang. Gæsterne skal vise respekt ved at behandle teredskaberne forsigtigt.
  • Renhed kaldet sei: man skal behandle sig selv og hinanden med et åbent og rent hjerte. Renhed opnås ved at forlade det pulserende liv udenfor og træde indenfor i terummet og fokusere på denne specielle ceremoni
  • Ro kaldet jaku: et punkt man når (en indre ro) hvis det er lykkedes at nå de tre foregående.

Da Sen no Rikyu døde, blev hans arbejde videreført af hans efterkommere. Hans oldebørn grundlagde tre forskellige teskoler Omotesenke, Urasenke og Mushakōjisenke som stadig eksisterer den dag i dag. De har lidt forskellige traditioner ift. udførelsen af teceremonien, men de bærende principper er stadig som på Rikyus tid. Der findes flere teskoler end de førnævnte. Se denne oversigt for flere oplysninger.


I det følgende vil jeg gennemgå de forskellige typer af teceremonier med fokus på den formelle teceremoni, hvilke typer af teredskaber der anvender, hvad man som gæst skal medbringe til teceremonien, hvordan tehuset er indrettet mm.

Typer af teceremonier

Der findes tre typer af chanoyu

  1. Chaji (茶事) den formelle teceremoni. 3-5 gæster bliver beværtet med et måltid (kaiseki), søde sager (wagashi), tyk te og tynd te. Denne ceremoni varer op til 4 timer. Første del består af måltid og de søde sager og kaldes shoza, den første sidning. Herefter går gæsterne ud af terummet, holder en pause og træder indenfor i rummet igen. Sidste del kaldes goza, den sidste sidning, og her serveres tyk te og tynd te. Denne type af ceremoni holdes som regel midt på dagen og kaldes shogo no chaji – middagste-møde.
  2. Chakai mindre formel teceremoni med få gæster. Denne ceremoni er ikke inddelt i to afdelinger, men følger ellers den formelle teceremoni. Kaiseki-måltidet serveres ikke her, men et let måltid serveres i et tilstødende rum. Denne ceremoni varer ca. 2 timer eller halvdelen af den formelle teceremoni.
  3. Chakai mindre formel teceremoni med mange gæster. En ceremoni med 20-30 gæster som får serveret te og søde sager i et stort terum og også kigger på teredskaberne som er en vigtig del af den japanske teceremoni. Denne ceremoni varer ca. 30 minutter.
chanoyu tehus indgang
Den smalle indgang til Meimeian tehuset i Matsue

Teceremonien følger de fire årstider

Der findes mange forskellige typer af chanoyu i løbet af et kalenderår afhængig af tidspunktet på dagen, i hvilken anledning den afholdes og hvilken årstid det er.

  1. Akatsuki-no-chaji (暁の茶事) en vinter teceremoni der holdes ved solopgang.
  2. Yuuzari-no-chaji teceremoni der holdes ved solnedgang når det er varmt. Oplyses af stearinlys.
  3. Asa-cha (朝茶) teceremoni der holdes tidligt om morgenen om sommeren.
  4. Shoburo (初風炉) teceremoni der fejrer at det transportable kulbækken, kaldet furo, tages i brug for første gang. Dette sker i maj måned.
  5. Shougo-no-chaji (正午の茶事) teceremoni der holdes midt på dagen.
  6. Kuchikiri-no-chaji ( 口切の茶事) teceremoni der hædrer åbningen af en ny beholder med te (seglet brydes) i starten af november måned. Det er også her at det nedsunkne ildsted, kaldet ro, tages i anvendelse, et signal om at vinteren er på vej. Den holdes midt på og er en formel chaji teceremoni (se næste afsnit) der varer omkring 4 timer.
  7. Nagori-no-chaji (名残の茶事)  teceremoni der hædrer de rester der er tilbage i tebeholderen inden der tages en ny krukke i brug ved kuchikiri-ceremonien. Man fejrer også efteråret snart er slut, og vinteren følger.
  8. Yobanashi (夜咄) teceremoni der holdes om vinteren og om aftenen. Oplyses af stearinlys.
  9. Hatsugama (初釜) teceremoni i starten af året der egentlig fejrer “første gang vandet koges i kedlen”. Det er den eneste teceremoni hvor læreren tilbereder teen for sine studerende. Det er en speciel ceremoni der også giver de studerende mulighed for at opleve en fuld teceremoni der ellers i undervisningen på de forskellige teskoler brydes op i enkeltdele.

Chaji – den formelle japanske teceremoni – trin for trin

Udgangspunktet for følgende gennemgang er en chaji der afholdes i de kolde måneder midt på dagen, og som finder sted i et dertil indrettet tehus. Der findes et utal af variationer hvordan ceremonien kan gennemføres afhængig af teskole.

 

Tyk og tynd te

Der serveres to typer af te undervejs i den japanske teceremoni: tyk matcha-te kaldet koicha (濃茶) og tynd matcha-te kaldet usucha (薄茶 usucha). Koicha er den fineste af de to teserveringer og her bruges kun de bedste teblade.

Koicha er en tyk te hvor der bruges tre gange så meget matcha til en servering end usucha. Usucha laves ved at piske matcha sammen med det varme vand vha. chasen, hvorimod koicha nærmest æltes sammen med det varme vand. Tynd te serveres til hver gæst i en selvstændig skål hvorimod den tykke te serveres i en enkelt skål som deles mellem alle gæsterne.

Overblik

  1. Yoritsuki ankomst til forrum, venterum hvor gæsterne venter
  2. Koshikake machiai ventebænk
  3. Mukae tsuke værterne går ud og modtager gæsterne
  4. Shori man træder ind i terummet
  5. Sumidemae (shozumi) kullet forberedes (1. gang)
  6. Ryori (kaiseki) måltidet indtages
  7. Kashi (omogashi) en sød sag spises (den primære)
  8. Nakadachi pause
  9. Goiri man træder ind i terummet igen
  10. Koicha tyk te serveres
  11. Sumidemae (gozumi) kullet forberedes (2. gang)
  12. Higashi en tør sød sag serveres
  13. Usucha tynd te serveres
  14. Taishutsu man forlader terummet
chashitsu
Udsnit af terummet med tokonoma alkove og de forskellige redskaber

Trin for trin

  1. Gæsterne ankommer lidt før den aftalte tid og går ind i et venterum eller forhus (machiai) hvor de lægger deres overtøj og tager rene tabi-sokker på. Hvis det skal være helt rigtigt, er dette rum dækket af tatami-måtter og der er en tokonoma-alkove hvor der hænger en billedrulle der passer til den aktuelle årstid eller lignende. Gæsterne får serveret lidt at drikke; det kan være en kop varmt vand, kombute (fermenteret sød te) eller lign.
  2. Når alle gæsterne er færdige med at nette sig, træder de udenfor venterummet og sætter sig på ventebænken og afventer på at værten (teishu) kommer og byder dem velkommen.
  3. Efter at vært og gæster har hilst på hinanden med et stille buk, går gæsterne hen til tsukubai, et vandbassin lavet i sten hvor de rituelt renser hænder og mund med vand. Herefter går de gennem tehaven og frem til tehuset.
  4. Gæsterne fjerner deres fodtøj og kravler derefter ind gennem en lille døråbning (kaldet nijiri-guchi, omkring 60×60 cm) ind i tehuset. Denne bukkende, underdanige ankomst symboliserer at alle gæster er lige uanset social status. Indenfor beundrer gæsterne de udstillede genstande i tokonoma-alkoven (se nedenfor) og teudstyret der allerede er stillet frem i terummet. Gæsterne sætter sig herefter (gerne i seiza-stil) på tatami-måtterne efter rang. Når den sidste gæst har sat sig, bliver døren til tehuset lukket lidt kraftigt for at alarmere værten der kommer ind og hilser på hver enkelt gæst. Der bliver også svaret på spørgsmål som hovedgæsten (se mere i afsnittet om etikette) stiller ang. den udstillede billedrulle i tokonoma-alkoven mm.
  5. Værten forbereder og tænder kullet i det nedsunkne ildsted kaldet ro.
  6. Et måltid, kaldet chakaiseki (茶懐石) serveres herefter med tilhørende sake. Chakeiseki er den japanske teceremonis variant af kaiseki-måltidet som er en berømt japansk menu. Den består gerne af misosuppe og tre typer tilbehør (tilsammen kaldet ichijū sansai). Dertil kommer ris, klar suppe, pickles (kō no mono) mm. De tre typer tilbehør er gerne: mukōzuke (向付) fisk i skiver eks. sashimi eller en fiskesalat kaldet namasu, nimono (煮物) en kogt ret og yakimono (焼物) en grillet ret (fisk eks.).
  7. Efter chakaiseki serveres en traditionel japansk sød sag/konfekt kaldet wagashi. Den søde sag spises fra et specielt stykke papir kaldes kaishi (懐紙) som hver gæst har medbragt i en pung eller gemt i kimonoen. Der findes to typer af søde sager der serveres ved chanoyu: omogashi, en fugtig type af konfekt eks. manjū eller dango. De spises før den tykke te serveres; higashi er tørre søde sager som f.eks. senbei (riscrackers) eller rakugan. Higashi serveres før den tynde te. Den søde eftersmag fra wagashi øger smagsoplevelsen af den let bitre tesmag. Derudover er de også med til at understrege på hvilken årstid teceremonien bliver afholdt. Wagashi er meget sæsonbestemt. Ved hjælp af farver, former og mønstre afspejler de årstidernes blomster, begivenheder etc.
  8. Efter måltidet og den søde sag er der en pause hvor gæsterne vender tilbage til venterummet. Imens fejer værten terummet, tager billedrullen ned i tokonoma-alkoven og stiller et blomsterarrangement i stedet. Hvis det er en teceremoni uden pause er både billedrulle og blomster udstillet samtidig (kaldet morokazari). Værten går derefter i gang med forberede serveringen af te.
  9. Gæsterne bliver kaldt tilbage til tehuset ved at værten slår på en gongong (dora) eller ringer med en klokke efter nøje foreskrevne regler. Når gæsterne hører lyden gentager de renselsesritualet ved vandbassinet og kravler ind i tehuset igen. Her beundrer de blomsterarrangementet der er stillet frem. Værten vasker derefter rituelt redskaberne der skal bruges til tebrygningen under overværelse af gæsterne. Alle dele tørres af med fukusa, et stykke klæde, som værten altid bærer på under teceremonien. Bevægelserne under denne rengøring er nøje kontrollerede.
  10. Når redskaberne er rengjorte går værten i gang med at servere den tykke te. Den tykke te serveres sammen med et stykke fint brokadestof (dashibukusa). Hovedgæsten rejser sig og går hen og sætter sig ned foran værten. Med den højre hånd tages klædet op og lægges i venstre hånd. Teskålen placeres ovenpå, og hovedgæsten vender tilbage til sin plads. Skål og klæde placeres foran knæene uden for kanten af den tatami-måtte hovedgæsten sidder på. Derefter tages skålen og placeres på venstre side ved siden af den næste gæst og inden for kanten af tatami-måtten. Der bukkes over for de andre gæster og de bukker tilbage. Skålen placeres på brokadestoffet, og skålen løftes til brysthøjde og man giver et lille nik. En markering af taknemmelighed over for værten og teen. Skålen drejes lidt i urets retning for at undgå at drikke fra skålens forside (markeret med kunstnerens mærke eller lign.). Da alle gæster drikker af den samme skål, skal man vide på øjemål hvor meget man skal drikke. Efter man har drukket, placeres teskålen foran knæene. Kanten hvor man drukket tørres af med et medbragt stykke kaishi-papir. Skålen drejses i den modsatte retning, så teskålens forside vender mod gæsten igen. Herefter er det den næste gæsts tur til at drikke,,,,,,, og samme mønster følges som ved hovedgæsten. Skålen og brokadestoffet gives videre og modtages med begge hænder.
  11. Efter serveringen af den tykke te tjekker værten ildstedet. Ilden er måske gået ud eller er blevet svagere, og værten lægger mere kul på. Dette er et signal om at teceremonien nu skifter fokus fra det mere formelle til det mere uformelle.
  12. Værten vil bringe et rygesæt kaldet tabako-bon (består af pibe, tobak mm. på en bakke),og higashi serveres.
  13. Herefter serverer værten tynd te for gæsterne. Hver gæst får deres egen skål te.
  14. Efter gæsterne har fået deres te, rengører værten påny de forskellige redskaber, så de er klar til at blive pakket efter. Et vigtigt element i teceremonien er at gæsterne kigger nærmere på de redskaber der er blevet brugt. Det kaldes haiken dvs. værdsættelse af redskaberne et udtryk for respekt over for værten, redskaberne og de kunstnere der har lavet dem. Det er ofte kostbare, uerstattelige antikviteter så ofte bruger man som gæst en specielt stykke brokadeklæde til at holde om dem. Det er hovedgæsten der spørger værten om lov til at se redskaberne og alle gæster får lov til at studere dem nærmere. Det gælder tebeholderen, teskeen og teskålen. Efter haiken samles redskaberne sammen, og gæsterne forlader terummet. Værten bukken ved døren, og teceremonien er ovre.
kodaiji templet
Tehus i Kodaiji templets have, Kyoto

Chadōgu – teredskaber (茶道具)

De forskellige redskaber der bruges ved chanoyu, kaldes under ét for chadōgu. Der findes et stort udvalg af dem i forskellige stilarter og med forskellige motiver. Forskellige chadōgu bliver også brugt afhængig af årstiden. Redskaberne bliver behandlet meget forsigtigt og vaskes og tørres af hver gang de har været brugt.

De kan inddeles i fem hovedgrupper: sōshoku dōgu (装飾道具 dvs. de forskellige dekorative genstande der bruges til at udsmykke terummet); temae dōgu (点前道具 de redskaber og service der bruges til at lave teen); kaiseki dōgu (懐石道具 service mm. der bruges ved servering af chakaiseki-måltidet); mizuya dōgu (水屋道具 de forskellige redskaber værten bruger i anretterrummet kaldet mizuya) og machiai dōgu / roji dōgu (待合道具/ 露地道具 redskaber og service der bruges i gæsternes venterum og også i tehaven).

Eks. på redskaber og genstande i brug under chanoyu:

  • Chakin (茶巾) er et lille stykke rektangulært klæde som bruges til at tørre teskålen, chawan, af med.
  • Chawan (茶碗) teskålen findes i et utal af størrelser og stilarter også afhængig af om det er tyk eller tynd te der serveres.
  • Natsume (棗) er tebeholderen hvor den grønne matcha-te opbevares. Ofte et helt lille kunstværk lavet i lak.
ro kama chanoyu
Ro og kama
  • Chashaku (茶杓): teske ofte udskåret fra et enkelt stykke bambus. Chashaku bruges til at tage tepulveret fra tebeholderen og ned i teskålen.
  • Chasen (茶筅): piskeris der bruges til at piske tepulveret sammen med det varme vand. Chasen udskæres fra et enkelt stykke bambus.
  • Chasen naoshi: tørrestand til piskeriset.
  • Kama (釜): kedel til at varme tevandet med.
  • Furo (風炉): kulbækken hvor kama-kedlen sættes ned i. Bruges om sommeren.
  • Ro (炉): nedsunket ildsted som tændes om vinteren hvor kama sættes ned i.
  • Mizusashi (水指): krukke med låg til vand. Vandet bruges til at vaske chawan med og til at hælde i kama-kedlen.
  • Kensui (建水): krukke hvor vandet der blev brugt til at vaske chawan med, hældes ned.
  • Hishaka (柄杓): bambusøse til vandet.
  • Fuchidaka: stablede æsker – som regel udført i lakeret træ – til at opbevare og servere omogashi i – den fugtige konfekt. Der er en æske for hver gæst.
  • Kuromoji: træpind der bruges til at tage omogashi med og evt. skære den over.
  • Chabako (茶箱): æske med låg der bruges til at opbevare og transportere chawan, natsume, chasen og øvrigt udstyr.

Påklædning og hvad gæsten skal medbringe

Som udgangspunkt bærer kvinder og mænd kimonoer ved den japanske teceremoni. Prangende makeup og parfume skal helst undgås. I de senere år er mange mænd begyndt at bære alm. mørkt jakkesæt med hvid skjorte og mørke sokker. Kvinder bærer ligeledes formelt ikke for prangende vestligt tøj. En nederdel der er lang nok til at dække knæene når man sidder ned, anbefales. Både kvinder og mænd bærer hvide sokker i terummet, uanset om det er kimono eller vestligt tøj.

Eksempler på hvad gæsten skal medbringe afhængigt lidt af hvilken type af teceremoni det er. Der er flere muligheder end nævnt her:

  • En fukusa (kvadratisk stykke tekstil/klæde, medbringes gerne i en holder), kaishi (et stykke hvidt papir, større for mænd, mindre for kvinder), yoji (en lille pind til at spise de søde sager med, i en beholder), tabi (traditionelle hvide sokker). Alt tages med ind i terummet undtagen de hvide sokker som man skifter til inden man træder ind i rummet.
fukusabasami
Indholdet af en fukusabasami: kaishi, fukusa, yōji og sensu
  • Hvis man bærer kimono, kan man putte fukusa, kaishi og yoji-pinden til de søde sager i folden foran på kimonoen og lommetørklædet i højre ærme (i venstre ærme når det er brugt). Mænd i jakkesæt kan have tingene i lommen, mens kvinder i vestligt tøj kan medbringe tingene i en flad konvolutpung, kaldet fukusabasami.
  • Man medbringer også en foldevifte, en sensu, som iø. aldrig på noget tidspunkt åbnes. Dvs. den bruges aldrig til at vifte sig med selv hvis det er en varm sommer. Den har en mere symbolsk betydning som en grænsemarkør mellem terummets verden og verden udenfor. Den bruges eks. som en høflig gestus når man bukkende hilser på værten. Her anbringer man sensu på tatamimåtten foran sig mens man bukker.

Chashitsu – tehuset (茶室) eller terummet

Chashitsu er et et fritstående tehus, et sted der er specielt beregnet til afholdelse af chanoyu. Det har normalt et rum hvor teen serveres, og et rum hvor værten gør sine forberedelser. Et tehus kan også have flere forskellige typer terum. Et terum kan også være et bestemt rum i en privat bolig eller et andet sted der normalt ikke er forbundet med en teceremoni.

Både tehuset og terummet er bevidst holdt i en meget simpel stil uden megen dekoration eller farver. Der er gerne shōji vinduer, fusuma skydedøre og tatamimåtter på gulvet. Selve terummet er som standard på størrelse med 4.5 tatamimåtter (dvs. ca. 7,4 m2). Der er to indgange til terummet: Gæsten skal som tidligere nævnt igennem en lille dør kaldet nijiriguchi dvs. en “kravle ind-indgang”. Værten kommer ind af sadoguchi-indgangen en dør der er forbundet med mizuya et lille anretterrum hvor værten kan gøre sine forberedelser.

chashitsu chanoyu
Opbygning af et typisk terum

Tokonoma

En essentiel del af terummet er tokonoma en alkove i et hjørne af rummet som bruges til dekoration. Her sættes blomster og en billedrulle hænges på væggen:

  • Chabana – blomster (茶花). Den traditionelle form for japansk blomsterarrangement er ikebana hvor flere blomster placeres i en vase eller skål. Ved den japanske teceremoni derimod bruges kun få blomster ofte kun en enkelt blomst. Den placeres i en vase (lavet i keramik eller bambus). Der findes flere varianter; nogle kan hænge, andre står. Valget af blomsten eller blomsternes afhænger af årstiden og hvilken type af ceremoni det er. Chabana bidrager til og understreger stemningen ved teceremonien.
  • Kakemono – billedrulle. Den typer af kakemono der bruges til teceremonien er ofte med kalligrafi. Det kan være digte, berømte buddhistiske ordsprog eller lign. eller udtryk der knytter sig til teceremonien. Kakemono vælges med omhu i forhold til årstiden, tid på dagen etc.

Der findes flere berømte chashitsu rundt om i Japan. Som regel kan man kun se dem udefra. Som eksempel kan nævnes Jo-an tehuset i Urakuen-haven i Inuyama nær Nagoya.


Roji eller chaniwa – tehaven (露地)

Tehaven er den lille have som man går igennem inden man når tehuset hvor chanoyu finder sted. Tehaven kaldes også roji.

Læs mere under Nihon teien – den japanske have


Etikette

Der er er et helt sæt regler der fortæller hvordan man træder ind i terummet, bevæger sig i terummet, måden man bukker, hvordan man sætter sig og rejser sig og hvordan man sidder i længere tid. Man træder f.eks. aldrig på brokadekanterne mellem tatamimåtterne, man sørger for at holde hænderne samlede når man sidder, stå, går og bukker etc.

Værten sidder i nærheden af ildstedet, en plads kaldet temaeza. Over for værten sidder gæsterne efter rang på en plads kaldet kyakudatami. Hovedgæsten kaldes shōkyaku og er den eneste person som taler med værten. Har de øvrige gæster spørgsmål, stilles de til hovedgæsten som spørger værten. Hovedgæsten sidder nærmest tokonoma-alkoven. Herefter følger den næstvigtigste gæst; jikyuaku, de øvrige gæster kaldes kyaku og den sidste gæst kaldes makkyaku eller tsume.


Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider

Videoer
Bøger og artikler
  • En kop spirituel te / Freya Skov, interview med Søren Bisgaard. I: Kristeligt dagblad. – 2007-11-26. – S. 4 : ill.
  • Okakura, Kakuzo: Bogen om te. Imprimatur, [2017]. – 94 sider
  • Reglernes skønhed / Kristian Ditlev Jensen. I: Berlingske tidende. – 2000-03-25. – Sektion 5, s. 1, 3
  • Wilson, William Scott: The One Taste of Truth: Zen and the Art of Drinking Tea Paperback. 2013. 193 sider
  • Freeman, Michael: New Zen: The Tea-Ceremony Room in Modern Japanese Architecture. 2007
  • English for use in “Chanoyu”. Sekaibunkasha, 2013. 127 sider
Steder hvor man kan opleve en teceremoni i Japan
Shopping info

Kyoto

Kyoto Chaka Dougukan

Nakagyo-ku, Shichikan’non-cho, 640

Hjemmeside

Kort

Butik der har et stort udvalg af tilbehør til teceremoni og ikebana.