Tabi (足袋) er traditionelle japanske ankelsokker. Storetåen er adskilt fra de øvrige tæer. Tabi bæres både af mænd og kvinder sammen med især zori sandaler og øvrigt traditionelt fodtøj og er et vigtigt tilbehør til en kimono. Tabi er formsyede og åbnes og lukkes bagfra med hægter i modsætning til almindelige sokker.

Den mest almindelige farve for kvinder og mænd er hvid som bruges i formelle situationer som f.eks. ved teceremonier. Mænd kan også bruge blå eller sort. Moderne tabi-sokker lavet af bomuld og uld i alle mulige mønstre og farver kan også fås. Tabi-sokker med særskilt rum for alle 5 tæer kaldet gohon-yubi no kutsushita (5本指の靴下) er også blevet populære.

En særlig variant af tabi er jika tabi (地下足袋) der er lavet i mere kraftigt materiale f.eks. canvas og er udstyret med en blød gummisål. De fungerer som egentlig udendørsfodtøj og ikke som sokker. De bruges inden for nogle arbejdsområder af håndværkere, rickshaw-arbejdere, gartnere mm. som en let arbejdssko. Mange bruger dem også i forbindelse med sport f.eks. løb eller kampsport.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Shopping info

Tabio
Hjemmeside
Stor forhandler af sokker der har butikker i alle større byer i Japan.

Tutu Anna
Stor forhandler af især damesokker der har butikker i alle større byer i Japan.
Hjemmeside (kun på japansk)

Tokyo

Ginza Oonoya
5-12-3 Ginza, Chuo-ku
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Sælger tabi-sokker og tenugui.

Kyoto
Sousou
Kyoto

KYO-TO-TO
93-28 Hoshinochō, Higashiyama-ku, Kyōto-shi, Kyōto-fu 605-0853
Hjemmeside

Kort

Hovedbutikken er i Kyoto men de har også en butik i Ginza i Tokyo. Tjek hjemmeside.

Sightseeing info
Gyoda

Gyoda by nord for Tokyo var i Meiji og Taisho-perioden en stor producent af tabi-sokker og producerede i 1938 80% af tabi-sokkerne i Japan. Tokushima-præfekturet på øen i Shikoku og Okayama-præfekturet har siden overtaget en del af produktionen af tabi-sokker. Men Saitama-præfekturet hvor Gyoda by ligger producerer dog stadig sokker i stor grad. Der er mange butikker der sælger tabi-sokker.

De gamle historiske pakhuse eller lagre for tabisokker (kaldet tabikura) eksisterer stadig den dag i dag i Gyoda, men mange huser nu andre typer af butikker, cafeer mm. Byens turistinformation har lavet et kort med en vandretur hvor man kan komme rundt og se de gamle pakhuse. Desværre kun på japansk.

Gyoda bymuseum
17-23 Honmaru, Gyōda-shi, Saitama-ken 361-0052
Hjemmeside

Kort

Museet har en afdeling med tabi-sokker der viser sokkens historie og produktion.

Tabi to Kurashi Museum
1-2 Gyoda,Gyoda-shi
Hjemmeside

Indrettet i en gammel tabi-fabrik og butik. Der er mulighed for at lave sine egne tabi-sokker. Kun åbent i weekenden.

Kort