Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Uchiwa eller dansen (団扇) er en traditionel rund japansk papirvifte der ikke kan foldes sammen. Den bliver brugt til at køle sig på varme sommerdage eller bliver givet som gave ved obon-festivalen bla. Den bruges også af Kyotos geishaer og maikoer til deres traditionelle forårsdanse.

Uchiwa består af en tynd bambusramme hvor der er monteret et stykke farvet papir eller silke på. Der findes mange forskellige mønstre og farver. Uchiwa kan være hele små kunstværker med påtrykte træsnit, sumi-e malerier etc.

Uchiwa er blevet produceret i århundreder. Ifølge overleveringen startede produktionen tilbage omkring 1600 hvor en munk rejste fra Marugame sydpå til Kyushu halvøen og tjente til nattens ophold ved at lære værterne at lave vifter i hånden. Efterhånden som kendskabet til papirvifterne spredte sig blev samuraierne i Marugame opfordret til at lære at lave papirvifter og siden er uchiwa blevet symbolet for byen. Marugame producerer den dag i dag 90 % af uchiwa-vifterne og Marugame uchiwa er således fra 1997 og frem udnævnt som en af Japans traditionelle kunsthåndværk.

uchiwa
Uchiwa med pragtsnerle som motiv

Butik i Kyoto der tydeligt signalerer at de sælger uchiwa vifter

En særlig variant af uchiwa er den der produceres i Kyoto, kaldet kyouchiwa. Her er mønstrene særlig farverige. Desuden har en kyouchiwa et selvstændigt monteret håndtag i modsætning til den almindelige uchiwa hvor håndtag og ramme er lavet ud i et.

En uchiwa er en rigtig fin souvenir  at tage med hjem fra Japan.


Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider

Shopping info
Marugume

Uchiwa-no-Minato Museum
307-15 Minato-machi, Marugame-shi, Kagawa
Demonstration og salg af uchiwa.

Tokyo

Tokyo Uchiwa
1-1-11,Taishido, Setagaya-ku,Tokyo, 154-0004 Tokyo
Tel 03-3487-488
Mail info@tokyo-uchiwa.jp
Hjemmeside

Kyoto

Komaruya Sumii 小丸屋住井
91-54 Enshouji-cho Okazaki Sakyo-ku 606-8344 Kyoto
Tel: 075-771-2229
Fax: 075-761-1101
Mail: info@komaruya.jp
Hjemmeside (kun på japansk, men der er mange fine billeder)
Firma der har solgt vifter siden 1624.

Derudover

Onlinebutik med fysisk adresse i Osaka der sælger kyouchiwa. Med en illustreret gennemgang af hvordan kyouchiwa laves.