Chinkin ( 沈金) er en type af japansk lakdekoration hvor man først skærer et mønster i en lakeret overflade og derefter putter et tyndt lag af urushi (lak) ned i snittene. Herefter lægges bladguld eller guldstøv (bladsølv kan også anvendes) ned i den stadig våde lak og overskydende materiale børstes væk så guldet kun bliver nede i snittene.

En variant af chinkin er kinma hvor man i stedet for bladguld bruger forskellige farvede lakker. Kinma er en teknik der oprindelig stammer fra Thailand og blev videreudviklet af Tamakaji Zokoku (1805-1869) i slutningen af Edo-peridoen.

Byen Wajima i Ishikawa præfekturet er meget berømt for deres lakkunst (kaldet wajima nuri) og de benytter her især chinkin som dekorationsform. Se links nedenfor for mere information.

chinkin
Udsnit af en lakæske med fyrretræsnåle lavet med chinkin-teknik. Cop. Pqks758 – 漆器の文箱より, CC 表示-継承 3.0, Link

Links til videre læsning

Udenlandske sider

Sightseeing info

Wajima nuri Museum

24-55 Kawai-machi, Wajima-shi, Ishikawa

Hjemmeside

Kort