Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Maki-e (蒔絵, egl. strøget billede) er en af de mest kendte og karakteristiske dekorationsmåder inden for japansk lakkunst. Støv fra guld, sølv, kobber, aluminium, platin og lign. bliver penslet udover den endnu våde lakflade, hvorefter der ofte tilføjes endnu et lag lak (gerne flere lag af både metalstøv og lak) før overfladen poleres op. Redskaberne man bruger er enten en makizutsu som er et lille rør med metalstøvet i som man kan drysse udover lakken eller en malepensel uden spids kaldet kebo.

Ved hjælp af maki-e teknikken kan man opnå meget fine detaljer og gradueringer i skygge og dybde selvom den færdige overflade er helt flad. Man kan også arbejde med reliefeffekter hvor kun udvalgte dele af overfladen får påført metalstøv og lak. Både farver, mønstre og motiver kan svinge mellem det mest farverige og ornamenterede til mere afdæmpede mønstre.

Maki-e er en højt specialiseret kunstart og det tager mange års øvelse før man bliver en dygtig maki-e kunstner. Det er en teknik hvor der ikke er plads til fejltagelser for så snart metalstøvet er lagt oven på den våde lak kan det ikke fjernes. Det betyder at man som kunstner på forhånd skal have et meget præcist billede af hvordan det endelige design skal være. 

Maki-e er en meget gammel dekorationsteknik i Japan. Allerede i Nara-tiden eksperimenterede man med den, men det var først i Heian perioden (794–1185) at teknikken blev forfinet og i den efterfølgende Edo-periode (1603–1868) fik den for alvor sin storhedstid. Her brugte man teknikken til foldeskærme, inrō (lille beholder som mænd i Edo-perioden havde hængende i deres bælte), æsker til opbevaring af breve, brevpapir mm. og forskelligt udstyr til kalligrafi f.eks. æsker til opbevaring af rivesten.

Kōami Dōchō (1410–1478) og Igarashi Shinsai regnes for grundlæggerne af maki-e lakkunst i Japan og de var med til at udvikle tre teknikker som man stadig arbejder med i dag:

  • Takamakie (hævet maki-e”) opfundet i Muromachi perioden (1336–1573) hvor metalstøv blandet med lakkit og støv fra trækul eller ler drysses oven på den våde lak i flere lag og dermed skaber en relieflignende 3D effekt.
  • Togidashi maki-e (poleret maki-e) en teknik hvor en sort lak uden olie lægges oven på metalstøvet som et ekstra lag og derefter poleres. Denne type lak gør at designet bliver lidt mere blødt og flydende i kanterne lidt ligesom ved akvarelmaleri. Denne teknik blev videreudviklet til at omfatte flere forskellige variationer, bl.a. nashiji (‘pæreskal’), hvor uregelmæssige stykker guld eller anden metal strøs ud over et lag gennemsigtigt ravfarvet lak og derefter poleres på en sådan måde at det ligner skallen på en gylden eller brun pære – deraf navnet.
  • Hira maki-e (flad maki-e) en teknik hvor metalstøv lægges i den våde lakoverflade, et laklag lægges ovenpå og derefter poleres det helt ned. Processen kan gentages. Hira maki-e er den mest basale af de tre teknikker.

Links til videre læsning

Udenlandske sider