Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Chōkin (彫金) er det japanske ord for gravering i metal som har en lang tradition i den japanske kultur. Allerede i det 12. århundrede brugte man chōkin til at udsmykke rustninger, våben og andet tilbehør til samuraier, eks. tsuba som er en parerplade indsat mellem fæstet og klingen på et japansk sværd. Man brugte også chōkin graveringskunsten til udsmykke eks. buddhistiske templer især alteret. Sidenhen er denne graveringskunst også blevet brugt til at udsmykke vaser, æsker, klokker, lamper, afbrændere til røgelse mm.

Motiverne kan være meget forskellige men har altid afsæt i japansk kultur. F.eks. forskellige landskaber, floder, blomster, dyr, religiøse symboler, mytologiske figurer, geishaer mm.

Som udgangspunkt graverer man i kobber, guld, sølv, jern og ofte udsmykker man efterfølgende det graverede med bladguld eller bladsølv.

Som eksempler på chōkin graveringskunst kan nævnes lotusfoden som den store Buddha i Todaiji-templet i Nara fra år 752 hviler på. Her er brugt en teknik kaldet kebori, hvor graveringeren består af hårfine streger (se oversigt over graveringsteknikker i nævnte artikel forneden).


Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider