Print this pageEmail to someoneShare on FacebookGoogle+

Nihontō er den samlede betegnelse for forskellige typer af japanske sværd.

Produktionen af nihonto-sværd

Japanske sværd har en buet klinge, en teknik man allerede mestrede til perfektion i det 10. århundrede. Der produceres stadig japanske sværd efter traditionelle metoder. Kombinationen af formen på sværdet (sugata), kvaliteten af stålet (jigane) og mønstrene på klingen (hamon) er egenskaber ved det japanske sværd der er berømt over hele verden.

Tatara-metoden (tatara-buki) er den traditionelle måde at producere japansk stål – tamahagane – af høj kvalitet. Tamahagane produceres ved at smelte jernsand og kul sammen i en traditionel lerovn. Tatara-metoden resulterer i et stål med meget få urenheder.

Længden, bredden og krumningen på det japanske sværd varierer i forhold til den type af krig det var beregnet til og i hvilken periode det blev lavet. Hvert sværd blev håndlavet og gør det fortsat så der er ikke to identiske sværd selvom det er den samme sværdtype.

Et japansk sværd består af to dele: en blød indre kerne og en hård ydre kerne. Det er denne kombination af blød og hård stål der gør sværdet utrolig modstandsdygtigt ved brug og som sikrer at det ikke brækker.

Efter klingen er formet hældes der en blanding af ler, kulstof mm. over og klingen opvarmes og afkøles derefter hurtigt. Resultatet er et sværd med en skarp æg mens den bagerste del af klingen beholder sine smidige kvaliteter. Processen med leret skaber også de smukke bølgende mønstre på ægget kaldet hamon.

Sværdet er nu klar klar til at blive poleret op bla. for at skærpe klingen. Det er en lang og omstændelig proces hvor stadig finere slibesten bruges for at opnå det ønskede resultat.

Som afslutning skal sværdet samles og udsmykkes (koshirae). Her bruges forskellige stilarter afhængig af perioden. Udsmykningen dækker over flere dele, bla.:

  • Saya sværdskede ofte lavet af letvægtstræ der bliver lakeret.
  • Tsuka greb eller håndtag på sværdet. Grebet udsmykkes på forskellig vis bla. med en flettet silkesnor ofte i kumihimo-teknik.
  • Tsuba parerplade i metal indsat mellem fæstet og klingen på sværdet. De er ofte utrolig flot udsmykkede.
  • Seppa spændeskive i metal til brug ved monteringen af tsuba.
  • Habaki et stykke metal der omkranser den nederste del af klingen. Den er med til at holde tsuba’en på plads og sørger for at klingen bliver på plads når den er i saya’en.
nihonto
De forskellige dele af et japansk sværd. Klik på billedet for bedre gengivelse
Hovedtyper af sværd

Japanske sværd er kategoriseret efter hvilken periode de blev lavet i og længden på klingen. Man bruger ofte den japanske måleenhed shaku (japansk fod) når man taler om længden på en japansk klinge. 1 shaku svarer til en længde på 30,3 cm.

Tachi

Et langsværd med en klinge på min. 60 cm (2 shaku langt) og som blev båret hængende fra hoften med sværdets æg pegende nedad. Taichi-sværd blev produceret fra slutningen af Heian-perioden til Muromachi-perioden dvs. 11.-16. århundrede.

Katana

Et langsværd med en klinge på min. 60 cm (2 shaku langt) og som blev båret skubbet igennem bæltet (obi’en) med sværdets æg pegende opad. Denne type blev produceret fra slutningen af Muromachi-perioden (16. århundrede) og frem.

Sommetider blev sværd som oprindelig var støbt som tachi-sværd forkortet (anglen kaldet nakago på japansk blev forkortet) pga. en ny ejer etc. og disse blev efterfølgende kategoriseret som et katana-sværd. Anglen havde ofte smedens navn indgraveret og på den side der vendte udad når sværdet blev båret.

Et katana-sværd er slankt med en enægget klinge og et greb, der kan holdes med to hænder. Katana er historisk forbundet med den japanske kriger, samuraien, og kaldes derfor også samuraisværd.

samurai katana

Wakizashi

Et kortsværd med en klinge på mellem 30 og 60 cm (1-2 shaku langt) der blev båret som et katana-sværd med sværdets æg pegende opad.

Tanto

Et kortsværd med en klinge på mindre end 30 cm i længden (1 shaku langt), der blev båret som et katana-sværd med sværdets æg pegende opad. Denne type er også kendt under navnet koshigatana.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Bøger mm.
  • Manual for appreciating the Japanese sword – hæfte udgivet af The Japanese Sword Museum. Årstal ukendt.
  • Introduction to Japanese swords through pictures. Okayama: All Japan Swordsmith Association, 2014. 48 sider
  • The art of the Japanese sword : the craft of swordmaking and its appreciation / Leon Kapp, Yoshindo Yoshihara, Hiroko Kapp. – Tokyo : Tuttle, 2012. – 256 sider
  • Samuraierne : Japans krigerelite slog ihjel for ære og penge / Thomas Blom. I: Alt om historie. – 2009, nr. 9. – S. 22-29.
  • Samuraiernes undergang / Else Christensen. I: Historie : illustreret videnskab. – 2010, nr. 16. – S. 14-21.
Sightseeing
Tokyo

The Japanese Sword Museum

Midlertidigt lukket, åbner et nyt sted primo 2018. Tjek deres hjemmeside for opdateringer.

Tokyo National Museum

13-9 Uenokoen, Taito, Tokyo 110-8712, Japan

Hjemmeside

Kort

Har en stor samling sværd som de løbende viser et udpluk af i deres japanske galleri.

Edo Tokyo Museum

1 Chome-4-1 Yokoami, Sumida, Tokyo 130-0015

Hjemmeside

Kort

Tokyos bymuseum. Har også en sværdsamling som de viser et udpluk af.