kenrokuen_haven_kanazawa

Kenrokuen-haven

13. maj 2021

Kenrokuen-haven (兼六園) i Kanazawa er et eksempel på en bestemt type have inden for den japanske havearkitektur kaldet vandringshaven eller landskabshaven. Haven har fire damme og et mindre vandfald. Ved den største af dammene står der en tobenet stenlanterne kaldet Kotoji fordi den er formet som buen på en koto (strengeinstrument) (se billedet øverst)

Kenrokuen betyder groft oversat “havens 6 egenskaber” og da den blev anlagt var det ud fra 6 principper eller egenskaber: omhu, skønhed, atmosfære, kølighed, ælde og rummelighed.

Haven regnes for en af de smukkeste haver i Japan og folk valfarter til haven året rundt. Den blev bygget af den herskende lokale Maeda-klan og var oprindelig en del af Kanazawa borg, men har fungeret som selvstændig have siden 1600-tallet. Haven blev åbnet for offentligheden i 1871.

Haven kan nydes året rundt: der er blomstrende kirsebærtræer i april, iris og azalea i maj og japansk løn i efteråret.

Adresse
1-1 Marunouchi, Kanazawa 920-0937, Ishikawa

Kort

Kenrokuen’s officielle side (på engelsk)

Kanazawa Turistbureaus intro med kort

Transport
Man kan gå dertil fra Kanazawa station, det tager ca. en ½ time eller tage bussen. Der er en særlig Kenrokuen-bus fra stationen. Tjek Kanazawa Turistbureaus hjemmeside.


Se i nærheden