Aichi-helligdommen

Achi-helligdommen

11. januar 2024

Achi-helligdommen (阿智神社) ligger i Kurashiki på toppen af det mindre bjerg Tsurugata hvorfra der er en fin udsigt udover det nærliggende Bikan-kvarter. Achi-helligdommen er helliget de tre Munakata-gudinder også kendt samlet som Munakata Sanjoshin. De er gudinder for søtrafik, trafik i det hele taget, handel, rigdom, kunst og skønhed.

Helligdommen består af flere bygninger udover den centrale honden-hovedbygning der har et meget stort helligt reb kaldet shimenawa hængende. Der er også en noh-teaterscene.

Ved siden af helligdommen ligger Tsurugatayama-parken der er berømt for sin blåregn, Achi no fuji, der menes at være den ældste og største blåregn i Japan. Man regner med at den er omkring 300-500 år gammel. Den blomstrer med fine lyserøde blomster i slutningen af april til starten af maj.

Blåregnen er også Kurashiki bys officielle symbol og hvert år afholder Achi-helligdommen i maj måned (3.-5.) en festival for blåregnen.


Adresse
12-1 Honmachi, Kurashiki, Okayama 710-0054
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Transport

Ca. 15-20 minutters gågang fra Kurashiki station.