daibutsu kamakura

Daibutsu og Kotokuin templet

Udgivet i Kamakura 0
11. maj 2020

Kamakura ligger en times tid syd for Tokyo ud til vandet og kan nemt nås på en heldagsudflugt fra Tokyo. Kamakura er meget berømt for den store budda – Daibutsu – som er en del af Kotukuin templet. Kotokuin tilhører retningen Rene land inden for buddhismen. Det samme som det berømte tempel Byodoin i Uji nær Kyoto.

Den store buddha er lavet af bronze i 1452, måler lidt over 13 meter og er ret imponerende at stå og kigge på. Oprindelig stod den i en stor tempelhal, men har siden omkring år 1500 stået ude i det fri.

For nogle få yen kan man komme ind i buddhaen og det er imponerende at se hvordan den er lavet på tæt hold. I løbet af de første måneder af 2016 gennemgik den en større restaurering, men kan ses på normalvis nu igen.

Adresse

4 Chome-2-28 Hase, Kamakura, Kanagawa Præfektur 248-0016

5-10 min. gang fra Hase station. Ca ½ times gågang fra Kamakura station.

Hjemmeside

Kort


Links til videre læsning

Danske sider

Hanafubuki.dk: Buddhisme