Kanazawa station

Udgivet i Kanazawa 0
15. juli 2019

Kanazawa station (金沢駅) er en central station på den vestlige side af Honshu-hovedøen i Ishikawa præfekturet. Stationen åbnede tilbage i 1898.

I 2015 blev den hurtige Hokuriku Shinkansen-line videreført fra Nagano til Kanazawa hvilket har reduceret transporttiden betydeligt fra Tokyo til lige under 3 timer.

Kanazawa station er berømt for den mere end 13 meter høje Tsuzumi-port der står foran den østlige indgang til stationen. Porten skal symbolisere et traditionelt japansk instrument kaldet tsuzumi, en slags tromme som bruges i noh-teatret og i den regionale variant af noh-teatret kaldet kaga hosho.

Selve stationsbygningen der har en større glaskuppel kaldet Motenashi stod færdig i 2005.

kanazawa_station_Tsuzumi_porten
Tsuzumi-porten. Cop. Kazu Masuda

Adresse
920-0858 Ishikawa-ken, Kanazawa-shi, Kinoshinbomachi, 1 1
Hjemmeside

Kort