fukutoku_helligdommen

Fukutoku-helligdommen

Udgivet i Kanto-regionen, Tokyo
9. august 2023

Fukutoku-helligdommen (福徳神社) ligger midt i det travle forretningskvarter Nihonbashi i Tokyo omgivet af højhuse. Fukutoku-helligdommen er helliget Ukanomitama, guden for fødevarer og landbrug.

Det er usikkert hvornår Fukutoku-helligdommen blev opført, men den nævnes allerede i forskellige skriftelige kilder fra anden halvdel af 800-tallet. Den oprindelige helligdom lå i et stort skovområde ude på landet, men blev langsomt opslugt af byen da Japans shogunat flyttede hovedstaden til Edo (nuværende Tokyo).

Helligdommen har ligget flere steder i Nihonbashi-området, men har nu fundet sin endelige placering. De nuværende bygninger stammer fra 2014 hvor hele området omkring helligdommen blev byfornyet.

I Edo-perioden var det kun templer og helligdomme der var godkendt af shogunatet der fik lov til at afholde lotterier. Fukutoku-helligdommen var en af ​​de få der havde den autorisation og helligdommen besøges stadig af mange der beder om held og lykke i lotterierne den dag i dag.

Adresse

2 Chome-4-14 Nihonbashimuromachi, Chuo, Tokyo 103-0022
Hjemmeside

Kort