Køkkengaden Kappabashi-dōri_tokyo

Køkkengaden Kappabashi-dōri

Udgivet i Kanto-regionen, Tokyo
7. april 2021

Køkkengaden Kappabashi-dōri der ligger tæt på Asakusa-området i Tokyo er 800 meter lang og mere end 170 butikker sælger her alt inden for køkkengrej både som engrossalg til restauranter, men også som detailsalg til private. Her kan købes alt hvad hjertet kan begære af knive, skåle, tallerkener og fade lavet af lak, bambuskurve til dampning af mad, spisepinde, tepotter mm. I Kappabashi-dōri er der også mange butikker der sælger utrolig realistiske plastikmodeller af mad som de japanske restauranter bruger som salgsblikfang. Man kan for eksempel købe en naturtro ramensuppe, pandekagen okonomiyaki eller et sushisæt. Plastikmaden er ikke dog billig.

Starter man i den sydlige ende af gaden, bliver man mødt af en kæmpe kokkefigur på taget på en hjørnebygning. Det er blevet vartegnet for gaden.

Hjemmeside

Transport
Tag Ginza-linien til Tawaramachi udgang 3.

Kort (sydlige ende af Kappabashi-dori, hold øje med kokkefiguren på taget)

Shopping info

Tousyougama
111-0036, Taitō, Matsugaya, 3 Chome−17-13
Hjemmeside

Kort

Salg af forskellige typer af keramik mm.

Kama-Asa 
2-24-1 Matsugaya 111-0036 Taito-ku
Hjemmeside

Kort

Tokyos ældste forhandler af køkkentøj, de har en hel afdeling kun med knive.

Ganso Shokuhin Sample-ya 
3 Chome-7-6 Nishiasakusa, Taitō-ku, 111-0035
Hjemmeside

Kort

Forhandler af plastikmad. Her kan man også købe nøgleringe med plastikmad.


Se i nærheden