ryoanji_stenhave_kyoto

Ryōanji-templet

Udgivet i Kyoto | 0

Ryōanji-templet i den vestlige del af Kyoto tilhører Rinzai-skolen inden for zenbuddhismen og blev grundlagt i 1450. Den har en meget berømt sand- og stenhave (karesansui) der er omkranset af en mur. Haven dækker et areal på omkring 300 m2 og her omhyggeligt placeret rundt om i sandet står 15 store og små sten som skal forestille små øer i havet. Stenene er placeret på en sådan måde at man fra verandaen ved siden af kun kan se 14 ud af 15 sten på én gang. Det siges at kan man se sten nr. 15, har man opnået den fulde oplysning.

Den dag i dag diskuterer man stadig hvem designeren bag haven er. Nogle mener at det er kunstneren og landskabsarkitekten Sōami (død 1525) der designede den helt tilbage i Muromachi-perioden (1333-1568), andre mener at den er meget senere fra en gang i løbet af Edo-perioden. Sōami mener man også står bag den berømte sand- og stenhave ved Ginkakuji-templet.

Det er ikke kun sten- og sandhaven der er interessant at se. Der er flere bygninger på tempelområdet bla. beboelseskvarteret for abbeden med fine tatamirum med fusama-skydedøre med malerier af bla. drager. Der er også en større have med en spejldam der er berømt for sine efterårsfarver.

ryoanji templet
Spejldammen ved Ryoanji-templet
ryoanji templet
Det hængende kirsebærtræ blomstrer. Cop. KimonBerlinhttps://www.flickr.com/photos/kimon/3727963447/, CC BY-SA 2.0
ryoanji kyoto
Fine rum i Kuri-bygningen

Adresse
13 Ryoanji Goryonoshitacho, Ukyō-ku, 616-8001
Hjemmeside

Transport
Tag bus 50 fra Kyoto station og hop af på stoppestedet “”Ritsumeikan daigaku-mae”. Herfra er der under 10. min’s gågang til templet. Templets hjemmeside har yderligere forslag til hvordan man kommer dertil.

Templet er meget populært at besøge både blandt japanere og udlændinge. Kom tidligt når de åbner og helst en hverdag.

Kort