shoseien-haven_kyoto

Shōseien-haven

Udgivet i Kyoto | 0

Shōseien-haven (渉成園) i Kyoto tilhører det nærliggende Higashi Honganji-tempel der er en del af Rene Land skolen inden for buddhismen. Haven blev anlagt i 1641 hvor shogun Tokugawa donerede området til Honganji-templet. Shōseien-haven kaldes også nogen gange for Kikokutei opkaldt efter en bestemt type appelsin der groede i området i gamle dage. Ishikawa Jozan (1583-1672) en læremester inden for konfucianismen anlagde haven som en vandringshave sammen med temesteren Kobori Enshu,

Haven har en central dam (Ingetsu-Chi-dammen) med flere stenbroer bla. den fine buede Shinsetsu-kyō bro. En anden bro i træ er Kaito-ro fra 1884 der er bygget op som en lang korridor efter kinesisk forbillede med tag lavet af bark fra japansk cypres.

Haven har flere tehuse bla Sōchinkyo-tehuset der ligger ud til dammen og andre bygninger som f.eks. Boka kaku, en ceremoniel indgangsport der blev genopført i 1892. En del af haven er omkranset af en stor stenmur kaldet Takaishigaki opbygget af større og mindre sten og et enkelt møllehjul. I foråret er haven et populært sted at se blomstrende kirsebærtræer.

Tæt på dammen står Minamoto no Toru der er en mindesøjle i sten i 9 etager for digteren og statsmanden Minamoto no Toru (822 – 895) der var søn af kejser Saga. Han menes at være inspirationen til Hikaru Genji hovedpersonen i den berømte japanske roman Fortællingen om Genji.

Adresse
Higashitamamizu-cho 300 Shimojuzuyamachi-dori, Aidanocho-higashiiru Shimogyo-ku, Kyoto 600-8505
Hjemmeside

Kort

Transport

10-15 min.’s gågang fra Kyoto station.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sixteen + thirteen =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.