yuzenen_haven_kyoto

Yūzenen-haven

Udgivet i Kyoto 0
11. maj 2020

Yūzenen-haven (友禅苑) i Kyoto er en del af det store Chionin-tempelkompleks i Higashiyama-området. Haven ligger lige til højre for templets store Sanmon-indgangsport.

Yūzenen-haven blev redesignet i 1954 for at fejre 300-året for fødslen af Miyazaki Yūzen som opfandt en speciel måde at farve tekstiler på kaldet yūzen.

Haven består af to dele: den første del er en have med en centralt placeret dam (chisen-kaiyushiki typen inden for japanske haver). I midten af dammen er der en bronzeskulptur på en høj sokkel der forestiller Kannon (barmhjertighedsgudinden) lavet af billedhuggeren Takamura Kōun (1852-1934). Der er også en lille buet stenbro.

Den anden del er en tør stenhave (karesansui) kaldet Rokuyaon-haven opkaldt efter den dyrehave hvor Buddha første gang holdt en tale. Her er der også en bronzestatue af Miyazaki Yūzen.

Yūzenen-haven har også to tehuse til teceremonier: Karokuan og Hakojuan som begge tilhører Urasenke-skolen inden for den japanske teceremoni grundlagt af den berømte temester Sen-no Rikyu.

Adresse
Rinkacho, Higashiyama, Kyoto 605-0062
Hjemmeside

Kort

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

thirteen + 16 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.