Uminonakamichi-strandparken (海の中道海浜公園) er en stor offentlig strandpark der ligger på en halvø på den anden side af bugten fra Fukuoka på Kyushu. Den har åbent året rundt.
Aktiviteter
Parken er næsten 4 km lang, så mange lejer en cykel for at komme rundt eller tager med parkbussen når den kører i højsæsonen. Uminonakamichi-strandparken er inddelt i flere områder med blomsterhaver, legepladser, en zoologisk have, vandland, div. sportsaktiviteter og store grønne områder hvor man kan gå en tur eller slå sig ned og holde picnic. Parken havde tidligere også et stort pariserhjul men det blev taget ned i 2015. Der afholdes også koncerter, forskellige markeder mm. i løbet af året. Tjek parkens hjemmeside.
Blomster i parken
Uminonakamichi-strandparken er berømmet for sine mange blomster der gerne er plantet tæt i store tæpper. Parken er værd at besøge i alle sæsoner men især fra marts til oktober er der særlig meget at se på. F.eks. påskeliljer, rasp, tulipaner, øjeblomst, roser, hortensia, solsikker, fjerbusk, sommercypres, stolt kavaler m.fl.
Om foråret forvandler parken sig til et Fukuokas mest populære steder at se blomstrende kirsebærtræer. Der er plantet omkring 2000 træer som blomstrer i slutningen af marts, starten af april.
Marine World Uminonakamichi-akvariet
Lige uden for parken ligger et akvarie der fokuserer på det liv der er omkring Kyushu herunder flere forskellige hajer. Der er også opvisninger med delfiner og søløver.
Adresse
18-25 Saitozaki, Higashi, Fukuoka, 811-0321
Hjemmeside
Transport
Tag toget fra Hakata station til Kashii station (JR Kagoshima linien) og skift tilJR Kashii linien og stå af ved Uminonakamichi stationen som er placeret lige ved indgangen til parken. Hele turen tager ca. 40 min. Tjek parkens hjemmeside for flere transportmuligheder.