Goōjinja-helligdommen

26. maj 2021

Goōjinja-helligdommen (護王神社) ligger i Honmura by på Naoshima-øen. Helligdommen blev oprindelig bygget engang i løbet af Edo-perioden hvis ikke før, men blev i 2002 restaureret og ombygget af den japanske fotograf og arkitekt Hiroshi Sugimoto (f. 1948).

Goōjinja-helligdommen er en del af Art House Project som i 1998 blev påbegyndt på østsiden af Naoshima alle centreret i Honmura. Det er et kunstinstallationsprojekt hvor indtil videre syv forskellige forladte huse, værksteder, et tempel og en helligdom er blevet lavet om til kunstinstallationer eller udstillingsrum for samtidskunst af kunstnere og arkitekter både fra Japan men også resten af verden.

Goōjinja-helligdommen kendes også under navnet Appropriate Proportion. Helligdommen består af tre dele: en bygning hvor man kan bede, helligdommens hovedbygning og et underjordisk stenkammer. Det underjordiske kammer og hovedbygningen er forbundet af en trappe i glas der repræsenterer foreningen af himmel og jord.

Man kan besøge det underjordiske kammer, men der er kun plads til få besøgende af gangen. Indgangen ligger til højre for helligdommen.

Læs mere om arkitektens tanker bag projektet på hans hjemmeside.

Adresse
820 Miyanoura, Naoshima, Kagawa præfekturet, Kagawa 761-3110
Hjemmeside

Kort

Transport

Tag bussen fra Miyanoura færgeleje i retning mod Tsutsujiso. Hop af ved Nokyo-mae busstoppestedet og herfra er få minutters gang til museet. Alternativt kan man cykle til museet fra færgelejet (2,5 km) eller gå til museet (ca. 35-45 min.).


Se i nærheden