Takayama_Jinya

Takayama Jinya

Udgivet i Takayama 0
11. maj 2020

Takayama Jinya (高山陣屋) i Takayama by er et større bygningskompleks der husede det lokale regeringskontor. Hida-regionen som Takayama ligger i var og er stadig meget rig på tømmer og Takayama kom derfor under direkte kontrol af Tokugawa shogunatet i 1692. Takayama Jinya var før det blev regeringskontor administrationsbygning for Kanamori klanen. De nuværende bygninger stammer fra 1816 og blev brugt som kontor for det lokale bystyre frem til 1969 hvorefter det blev omdannet til museum.

Takayama Jinya har indtil flere fine forbundne rum med tatamimåtter der fungerede som kontor og mødelokaler, gæsteværelser og beboelsesrum. Der er også en fin japansk have og et forhørslokale/torturkammer (oshirasu) med mange forklarende skilte.

Ved siden af er der et stort pakhus (kaldet okura) fra 1600-tallet der regnes for at være Japans største pakhus til opbevaring af ris. Det fungerer nu som et museum for Takayama by og Hida-regionen.

Adresse
1-chōme-1-5 Hachikenmachi, Takayama-shi, Gifu-ken 506-0012
Hjemmeside

Kort

Transport

10 min.’s gågang fra Takayama station.

Se i nærheden