daiso 100 yen

Daiso 100 yen butik

Udgivet i Tokyo 0
11. maj 2020

100 yen butikkerne er butikker i Japan der som navnet siger sælger alskens ting og sager for 100 yen stk. De minder lidt i stilen om Tiger-butikkerne og Søstrene Greene herhjemme, men er meget mere omfattende. Der findes flere tusinde 100-yen butikker spredt ud over landet og Daiso-kæden med de karakteristiske lyserøde farver er en af de mest berømte. Her kan man købe stort set alt og i fin kvalitet: bestik, service, legetøj, brevpapir, mad, slik, drikkevarer, håndklæder, makeup, briller, tøj, alt indenfor opbevaring osv. osv. Daiso-butikken i Harajuku i Tokyo er en af de største og bestemt et besøg værd.