kitte tokyo

Kitte stormagasin

Udgivet i Tokyo 0
27. juli 2019

Kitte stormagasin er et af Tokyos nyere stormagasiner. Det åbnede i marts 2013 og ligger centralt placeret lige overfor Tokyo stations sydlige udgang. Kitte er en del af JP Tower et 38 etagers højhus der huser forskellige virksomheder. Det erstattede den tidligere fordelingscentral for det japanske postvæsen. Da man rev den gamle fordelingscentral ned besluttede man samtidig at bevare facaden på Tokyos centrale postkontor fra 1931 der lå lige foran. Kitte holder til huse i den bygning og er på 6 etager. På en af etagerne har man bevaret det gamle fine postmesterkontor med udsigt over pladsen foran Tokyo station.
Navnet Kitte er iø et ordspil dels på det japanske navn for frimærker “kitte” og “kite” der betyder kom her over. Kitte har næsten 100 butikker der fokuserer på japansk æstetik, livsstil og mad. Her kan man købe designersokker, briller, køkkentøj, forskelligt kunsthåndværk, tekstiler som f.eks. furoshiki og tenugui og meget mere. Absolut et besøg værd. I stueetagen og på de øverste etager er der også en lang række cafeer og restauranter. Øverst oppe er der en meget stor tagterrasse med en flot udsigt over Tokyo og Tokyo station hvor man kan se de mange shinkansen tog ankomme og afgå.
Ikke langt fra Kitte på den anden side af Tokyo station ligger der flere stormagasiner som også er et besøg værd. Bla. Mitsukoshi som var Japans første stormagasin med en fantastisk food hall i kælderen, Coredo Muromachi og Takashimaya der holder til huse i en imponerende bygning fra 1933.

kitte tokyo
Udsigt til Tokyos gamle stationsbygning i røde mursten og den nyere tilbygning i baggrunden
kitte tokyo
Tagterrassen ovenpå Kitte

Adresse
2-7-2 Marunouchi, Chiyoda-ku Tokyo
Hjemmeside

Kort

Transport
Tokyo Station (Yamanote, Chuo, Marunouchi, Sobu linierne), Nijubashi Station (Chiyoda linen)