omoide_yokocho_tokyo

Omoide Yokocho

Udgivet i Tokyo 0
6. oktober 2019

Omoide Yokocho (思い出横丁) er en smal gyde tæt på Shinjuku station i Tokyo. Der er en lidt nostalgisk, gammeldags atmosfære over stedet og både lokale og turister valfarter hertil om aftenen for at få en bid mad og noget drikke fra de mere end 80 små restauranter og izakaya-barer der er samlet her. Nudler og forskellige grillede ting på spyd er det der især er på menuen. Man sidder eller står tæt her. Flere af restauranterne har engelske menuer.

Omoide Yokocho opstod efter 2. verdenskrigs slutning og var dengang et lidt mere råt og lyssky sted hvor forskellige småhandlende og sortbørshajer huserede. Efterhånden udviklede det sig til et mere permanent bar-område som er fortsat til den dag i dag. Gyden blev raseret af en ildebrand i 1999, men alle de små restauranter og barer blev efterfølgende genopført.

omoide_yokocho_tokyo

omoide_yokocho_tokyo

Adresse
1 Chome-2 Nishishinjuku, Shinjuku, Tokyo 160-0023
Hjemmeside

Kort