Tokyo tower

Tokyo Tower

Udgivet i Tokyo 0
11. maj 2020

Tokyo Tower er et af Tokyos mange udsigtspunkter og er nem at få øje i Tokyos skyline med sin karakteristiske rødorange og hvide farve. Det blev bygget i 1958 og er med sine 333 meter 13 meter højere end Eiffel Tårnet i Paris hvis form den også er inspireret af.

Der er to udsigtspunkter i 145 og 250 meters højde. Selvom man ikke har nær den samme store udsigt udover over Tokyo som nærliggende Tokyo Skytree er Tokyo Tower bestemt et besøg værd. Tårnet er godt placeret i byen og man kan se mange af byens seværdigheder tæt på. For foden af tårnet ligger Zojoji-templet er oplagt at se når man er i nærheden.

Udsigten fra Tokyo Tower er fantastisk både dag og nat, men udsigten udover et oplyst, blinkende Tokyo om aftenen er noget særligt.

Lige under tårnet er der en “Foot Town” bygning med forskellige souvenir butikker, cafeer og restauranter. Her er der også en indendørs forlystelsespark/udstilling fra 2015 bygget over den populære mangategneserie One Piece.

Adresse
4 Chome-2-8 Shibakoen, Minato, Tokyo 105-0011
Hjemmeside

Kort

Transport
De tre nærmeste stationer er Onarimon Station (Mita linien), Akabanebashi Station (Oedo-linien) og Kamiyacho Station (Hibiya-linien). Fra alle stationer er 5-10 minutters gågang til tårnet.