26. marts 2024
Intro

Den japanske have eller nihon teien (日本庭園) er designet til at være en tro repræsentation af naturen med en følelse af simpel og uspoleret skønhed.

Japans to hovedreligioner shintoisme og buddhisme haft stor indflydelse på udvikling af den japanske havearkitektur. Shintoisme tror på en guddommelige forbindelse mellem naturen og mennesket, shinto betyder gudernes vej. I den japanske have bliver shintos tro udtrykt gennem det stærke fokus på detaljen og fremfor alt enkelthed. Buddhismen tror ligeledes på en samhørighed med naturen hvilket er tydeligt at se i de mange buddhistiske tempelhaver.

En klassisk japansk have er bygget op af to grundelementer: sten og vand.  Ifølge buddhismen er vand og sten ying og yang (kaldet in og yō på japansk), elementer der både er modsætninger og som passer sammen.

nanzenji_kyoto
Hojo-haven, Nanzenji-templet i Kyoto

Vand

Vandet i den japanske have kan enten være i form af en lille dam (chisen) eller vandløb eller hvis det er en stenhave repræsenteret ved det hvide sand. Vandet bliver nøje anlagt efter buddhistisk geomanti, dvs. kunsten og læren at stille ting der hvor der er størst sandsynlighed for at de bringer lykke.

Vand har et bærende rolle i vandringshaven hvor man typisk skal vandre omkring en dam.

Vandfald (taki) er også et typisk indslag i haven. Da zenhaverne kom til i det 13.-16. århundrede blevet de såkaldte ryumon baku-vandfald (egl. drageport-vandfald) populære. Disse vandfald er inspireret af den kinesiske historie om en karpe der svømmede mod strømmen i Den gule flod og blev en drage. I den tørre stenhave er der også vandfald selvom der ikke er noget vand. Her kaldes de kare-taki, tørre vandfald.


korakuen_haven_iris
Zigzagget bro (yatsubashi) over havedam med iris, Korakuen-haven, Okayama

Sten og sand

Sten, sand og grund er nogle af de mest karakteristiske træk ved den japanske have. Sten inddeles gerne i typer som høj vertikal, lav vertikal, flad, buet eller liggende.

Grove sten repræsenterer bjerge eller bruges til trædesten. Glatte eller runde sten bruges til at kantbelægning om vand eller som trædesten. Stenene skal variere i størrelse og farve, men ikke have en farve der skiller sig ud. De placeres gerne i kompositioner af to, tre, fem eller syv sten, hvor tre sten er den mest almindelige. I en tre-delt komposition repræsenterer den højeste sten himlen, den laveste jorden og den mellemste sten menneskelighed som opfattes som broen mellem himlen og jorden.

I gamle dage blev sand (suna) og grus (jari) brugt som belægning både omkring shinto helligdomme og buddhistiske templer. Senere blev disse brugt i den japanske stenhave eller zenbuddhistiske have til at repræsentere vand eller skyer.

Fisk

Brugen af fisk i den japanske have stammer fra den kinesiske havekultur. Guldfisk kom til Japan i 1500-tallet.

Broer

Anvendelsen af broer som en del af haveopbygningen dukkede op i løbet af Heian-perioden. Broer kan være lavet af sten (ishibashi) eller af træ; være lavet af træstammer med jord ovenpå og dækket af mos (dobashi); de kan enten være buede (soribashi) eller flade (hirabashi). Broerne kan være malet røde hvis de optræder i en tempelhave, et træk fra den kinesiske tradition.

I Edo-perioden hvor vandringshaven blev populær, blev der anlagt buede gange og så vandløb der blev forbundet af flere broer. På denne måde kunne man som besøgende nyde udsigten over haven fra flere steder.


takkoku_no_iwaya_hiraizumi
Lille buet bro til Bentendo-bygningen, Takkoku no Iwaya-templet, Hiraizumi

Stenlanterner og vandbassiner

Et andet vigtigt element i den japanske have er brugen af stenlanterner.

Vandbassiner (tsukubai) ses ofte ved indgangen til tehuse for at de besøgende kan vaske deres hænder og mund inden den japanske teceremoni. Vandet løber ned i bassinet via et bambusrør og som regel er der en træøse til at drikke vandet med.

Hegn

Forskellige typer af bambushegn bruges gerne til inddele eller afskærme de enkelte dele af den japanske have.

Træer og blomster

Planter vælges altid ud fra en række æstetiske principper:

  • Planter bruges enten til at skjule uønskede udsyn eller til at danne baggrund til forskellige haveindslag eller bare simpelt at skabe et smukt sceneri.
  • Træer vælges med omhu og arrangeres så man kan kan udnytte deres efterårsfarver. Også mos er et hyppigt indslag i den japanske have et symbol på tradition og harmoni.
  • Blomster vælges ud fra deres blomstringstidspunkt, så der er noget der blomstrer på alle årstider.
  • Nogle planter vælges for deres religiøse symbolisme som f.eks. lotusplanten (et vigtigt element i den buddhistiske lære) og fyrretræet som repræsenterer lang levetid.
  • Træer bliver klippet nøje for at skabe spændende blik rundt i haven og for at undgå at de blokerer udsyn.

Billedgalleri

 Links til videre læsning

Danske sider

Hanafubuki.dk: Hus og have

Foreningen Japanske Haver herunder Introduktion til japanske haver med de forskellige havetyper, beplantning, sten mm.
De Japanske Haver – Nr. Broby, Fyn 

Udenlandske sider

Japan Gardening Society (Nihon Engei Kyokai) meget kort intro på engelsk, men ellers er al information via den japanske side
Britannica.com’s artikel
Wikipedias artikel
Japanese Gardens med gennemgang af japanske haver i Japan
A Japanese Gardening Handbook omfattende infoside.
North American Japanese Garden Association
JapanGarden.co.uk forhandler af tilbehør, planter mm. til anlæggelse af japanske haver

Bøger
Skammeritz, Jørgen: Japanske haver i Danmark : inspiration og praktiske anvisninger. 1. udgave. – [Kbh.] : Aschehoug, 2002. – 135 sider : ill. i farver ; 28 cm
Kawaguchi, Yoko: Japanske haver : tanker, inspiration og design. – [Risskov] : Klematis, 2000. – 144 sider : ill. i farver
Iranzad, Ruth: Den japanske have : ide og inspiration. – [Risskov] : Klematis ; [Lyngby] : i samarbejde med Det Danske Haveselskab, 2000. – 84 sider : ill. i farver

Videoer
Videoer og musik med japanske haver fra Foreningen Japanske Haver