17. marts 2018

Satsuma age (薩摩揚げ) er en japansk fiskekage friturestegt i olie der giver den en fin, gylden farve. Satsuma age stammer oprindelig fra området omkring Kagoshima i den sydlige del af af Kyushu som i gamle dage blev kaldt Satsuma-regionen.

Den fisk der anvendes er normalt torsk, kuller eller hvilling. Fiskefarsen blandes nogen gange med forskellige grøntsager som f.eks. gobō, blæksprutte eller kogte æg inden den frituresteges. Satsuma age er som regel runde eller ovale i formen og omkring et par centimer i tykkelse. De er populære som fyld og tilbehør i oden og udon-nuddelretter. Man kan også spise dem rent dyppet i lidt sojasauce eks. De er en populær snack og sælges derfor ofte på madmarkeder eller i forbindelse med festivaler. Det berømte Nishiki-madmarked i Kyoto har flere boder med salg af satsuma age.

Nishiki-marked
Nishikikoji-dori, Nakagyo-ku (mellem Teramachi og Takakura-gaderne)
Kort

Info fra Japan Guide

satsuma age
Cop.Hykw-a4 at ja.Wikipedia – 原投稿者が撮影, CC BY-SA 3.0, Link

Links til videre læsning

Udenlandske sider