2. marts 2022

Kemari (蹴鞠) er en japansk form for fodbold der oprindelig kom fra Kina, men som Japan i perioden 300-600 udviklede deres egen variant af. Den japanske version af spillet var dog meget forskellig fra den kinesiske version. Mens den oprindeligt blev brugt til militærtræning hvor fokus var at konkurrere om at få bolden i mål, var formålet med den japanske kemari at jonglere med bolden og holde den i luften så længe som muligt uden at den rørte jorden ved at bruge forskellige dele af kroppen bortset fra hænderne.

Kemari blev spillet af otte personer eller færre med en bold lavet i hjorteskind fyldt med savsmuld (omkring 23-25 cm i diameter). Spillepladsen brugt til kemari blev kaldt kikutsubo. Traditionelt er kikytsubo rektangulær med et ungt træ plantet i hvert hjørne (den klassiske version indeholder fire forskellige træer: kirsebær, ahorn, pil og fyr). Spillerne var iført kariginu-tøj, en uformel tøjtype båret af hoffolk fra Heian-perioden og frem.

Skriftlige optegnelser om kemari-spil kan ses i gamle tekster der går tilbage til midten af ​​Heian-perioden. En af ​​de tidligste referencer til kemari findes i Nihongi fra år 720, den næstældste bog om Japans historie. Kemari faldt i popularitet i begyndelsen af ​​Meiji-perioden (1868 ff.), og i 1903 blev et selskab startet for at bevare det gamle spil. Kemari holdes stadig i live den dag i dag bl.a. gennem årlige begivenheder som kemari hajime, eller “første spark” ved nytår i Kyoto, og en kemari-festival afholdt hver november i Nara.



Links til videre læsning

Udenlandske sider

Bøger
  • Japanese sports: a history / Allen Guttmann, Lee Thompson. Hawaii University Press, 2001. 320 sider