Katazome (型染め) er en japansk tekstiltrykningsmetode hvor man blokerer/reserverer bestemte områder af stoffet fra at kunne modtage farve vha. rispasta. Det resulterer i at kun det omgivende område farves.
Til blokering bruges en papirskabelon (ise katagami). Katazome er kendetegnet ved sin evne til at producere fine, detaljerede mønstre. Teknikken giver mulighed for både at gentage design og lave mere unikke, håndmalede elementer. Det færdige tekstil viser ofte farvemønsteret på begge sider. Tyndere stoffer viser designet tydeligere end tykkere. Teknikken er meget arbejdskrævende og udføres fortrinsvis i hånden.
Katazome har rødder tilbage til 1600-tallet og blev oprindeligt brugt til at farve mønstre på læder- og samurai-ridehandsker. Det blev også anvendt som en hurtigere og billigere metode til at skabe mønstrede tekstiler der kunne efterligne vævede brokade-stoffer. I løbet af de følgende århundreder udviklede teknikken sig til at være en populær metode til farvning af kimonostoffer, især til at skabe indviklede, gentagne mønstre. Teknikken kan bruges på både bomuld, silke og linned samt moderne syntetiske materialer.
Video om katagami-skabeloner og katazome-tekstilfarvning
Links til videre læsning
Just what is katazome? kort introartikelAn introduction to Japanese katazome dyeing fra Kimonoboy
About stencil dyeing fra Gallery Japan med eksempler




