6. marts 2022

Wagara (和柄) er den samlede betegnelse for traditionelle japanske mønstre og design som ofte ses på kimonoer og andre tekstiler. Wagara-mønstre stammer oprindeligt fra det 18. århundrede (Heian-perioden), men den dag i dag bliver der stadig videreudviklet på dem. Wagara låner inspiration fra kinesisk tusch-maling og blander dem med motiver fra naturen og geometriske mønstre i traditionelle japanske farver.

Der findes 10 basale wagara-mønstre: Seigaiha (青海波), Tatewaku (立涌); Kikkō (亀甲) ; Kagome (籠目); Hishi (菱); Sankuzushi (三崩し); Ten (点); Shima (縞); Uroko (鱗); og Ichimatu (市松). Udover disse design findes der et utal af mønstre. Mange er kendetegnet ved små, detaljerede, repitative designs ofte med en symbolsk betydning.

Traditionelt blev wagara-mønstre kun brugt på kimonoer og yukata (en lettere sommerudgave af kimonoen). Da kimonoen og yukataen blev erstattet af vestlig tøj som hverdagstøj og snart blev opfattet som gammeldags og formel skete det samme med wagara. Men på det seneste er der sket en fornyet interesse for disse mønstre og de er ved at blive populære igen. Wagara bliver ofte nu blandet med forskellige moderne motiver. Mønstrene bliver ikke kun brugt på kimonoer og yukata, men også på punge, tasker, mobil covers, tallerkener, kopper, æsker, tørklæder etc. Mønstrene bliver også brugt i forskelligt grafisk design, på smykker og sågar som neglekunst.

Wagara's mønstre bliver også brugt i stor udstrækning inden for sashiko-broderi som i de senere år har opnået stor popularitet ikke kun i Japan men også i resten af verden inkl. Danmark.

Bemærk: Side under revidering / februar 2022

Links til videre læsning

Udenlandske sider

Bøger
  • Hamada, Nobyoshi: Traditional Japanese patterns and motifs. PIE International, 2013. 192 sider : ill. i farver
  • Nitanai, Keiko: Kimono design : an introduction to textiles and patterns. Tuttle, 2017. 304 sider : ill. i farver