Hvad er biwa?
Japansk mispel (Eriobotrya japonica) hedder biwa på japansk (ビワ, 枇杷, 学名) og kendes også under navnet loquat på dansk og på engelsk. Det er en stedsegrøn busk eller lille træ på omkring 3-4 meter (kan dog blive op til 10-15 meter). Om efteråret og tidlig vinter blomstrer busken med svagt duftende hvide blomsterklaser. Tidligt på sommeren bærer busken nogle gule frugter der minder om små blommer i størrelse og form. Der kan gå lang tid før busken bærer frugt. Et japansk folkemunde siger: 3 år for pærer og kastanjer, 8 år for kaki og 13 år for biwa.
Japansk mispel må ikke forveksles med den mispel vi kender her i Europa med det latinske navn Mespilus germanica. Det er i samme familie, men er en anden type frugttræ.
Biwa stammer oprindeligt fra Kina, men har været dyrket i Japan i mere end 1000 år. Nagasaki præfekturet og Chiba præfekturet er de to steder i Japan der især dyrker biwa. Der findes flere sorter af biwa hvor de tre mest dyrkde er mogi (茂木), nagasakiwase (長崎早生) og tanaka (田中).
Biwa er en subtropisk busk, så det er svært at dyrke den herhjemme, men man kan være heldig at få den til at overleve i et opvarmet drivhus.
Biwa-frugten har et meget saftigt frugtkød og minder i smagen om en pære men er også lidt citrusagtig. Både skind og kerner indeholder amygdalin (vitamin B17) der i større mængder kan være giftig. Så det anbefales at fjerne kerner og skind (bittert i smagen) inden frugten spises. Frugten er kendt for dens mange sunde egenskaber. Indholdet af C-vitamin er lavt, men til gengæld med et højt indhold af bla. A-vitamin.
Den kan spises rå når den er moden eller bruges til at lave marmelade, sauce, kompot, sirup, frugtsalat mm. Saften kan også bruges til at lave en sød vin eller likør kaldet biwashu. Lidt i samme stil som umeshu.
Ved
Biwa buskens ved er meget hårdt og sejlivet og bruges bla. til at lave møbler og violiner med.
Blade
I Japan tørrer man biwa buskens blade og laver en drik kaldet biwacha vha. senjiru metoden (se opskrift nedenfor). Biwacha skulle være godt for huden og også have en helende effekt over for hudsygdomme som eksem og psoriasis og også mod bronchitis.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Wikipedias artikelOpskrift på biwashu fra Umami mart
Opskrift på biwacha fra Wawaza.com
Om biwa-frugten (på japansk) med gennemgang af de forskellige sorter