osaka_borg

Osaka borg

Udgivet i Kansai-regionen, Osaka
5. april 2026

Efter at have forenet Japan i slutningen af ​​det 16. århundrede byggede general Toyotomi Hideyoshi Osaka borg (大阪城) i 1583. Borgen skulle tjene som en magtdemonstration og være et centrum for et nyt forenet Japan under Toyotomi-styret. Hideyoshis borg skulle efter sigende være uindtagelig, men blev alligevel angrebet nogle år efter Hideyoshis død og ødelagt i 1614 af Tokugawa Ieyasus hære (grundlæggeren af ​​Tokugawa-shogunatet).

Osaka borg blev genopbygget af Tokugawa Hidetada i 1620’erne, men selve den centrale borgbygning blev ramt af lynnedslag i 1665 og nedbrændte. Først i 1931 blev den nuværende rekonstruktion i jernbeton bygget. Indbyggerne i Osaka indsamlede penge til genopførelsen. Under 2. verdenskrig overlevede Osaka borg mirakuløst luftangrebene i hele byen. Store reparationsarbejder gav nyt liv til borgen i 1997.

Borgen er nu helt moderne indvendigt og har endda en udvendig elevator i den ene side for at lette adgangen. Borgen huser et informativt museum om borgens historie, Toyotomi Hideyoshi og Osaka. På 8. etage er der et observationsdæk med 360 graders udsigt. Om aftenen oplyses borgen af projektører så det er bestemt værd at gå aftentur her.

Osaka borg er er omgivet af flere mindre fæstningsanlæg, porte, tårne, stenmure og voldgrave. Flere af tårnene er de originale fra 1600-tallet. Nishinomaru-haven ligger lige ved siden borgen og herfra er der en flot udsigt op til borgen. Haven er næsten kun græsplæne, men har 600 kirsebærtræer som gør det til et meget populært sted at holde hanami-picnic, når træerne blomstrer i slutningen af marts og starten af april.

Hele Osaka borgpark dækker omkring to kvadratkilometer med masser af grønne områder, sportsfaciliteter og en helligdom helliget Toyotomi Hideyoshi.



Adresse
1-1 Osakajo, Chuo-ku, Osaka, 540-0002
Hjemmeside (maskinoversættelse til engelsk)

Brochure om borgen på engelsk (PDF)

Google-kort