garyu sakura

Garyu sakura – det liggende dragekirsebærtræ nær Takayama

Udgivet i Chubu-regionen, Takayama
27. oktober 2025

Garyu sakura (臥龍桜) er et meget berømt kirsebærtræ der står på Daidouji-templets grund i forstaden Ichinomiya i Takayama by. Siden 1973 har træet været udpeget som et vigtigt nationalt naturmonument.

Garyu sakura betyder “liggende drage kirsebærtræ” fordi træets form minder om en drage. Det er mere end 1100 år gammelt med grene der er op til 30 meter lange og 20 meter høje. Stammen er mere end 7 meter i diameter. Der er tilknyttet særlige trædoktorer der passer og plejer træet som er et eksempel på et edohigan kirsebærtræ eller Prunus pendula var. ascendens på latin. Området omkring Garyu sakura er blevet lavet om til en park og der afholdes sakurafestival her hvert år i april.


garyu sakura


Praktisk information

Adresse

Garyu Park, 1 min.’s gang fra Ichinomiya station, syd for Takayama

Google-kort


Oplevelser i nærheden

Ovre på den anden side af floden ikke langt Garyu sakura ligger Minashi-helligdommen der er helliget guden Toshigami (“gud for året”) dvs. en gud der ankommer ved nytårstid og bringer det nye år ind.