shukkeien-haven_hiroshima

Shukkeien-haven i Hiroshima

22. september 2025

Shukkeien-haven (縮景園) i Hiroshima er en landskabshave hvor alle elementer i haven er i miniatureformat. Træer, buske, planter og ikke mindst de forskellige landskabsformer som bjerge, skove, dale mm. er blevet nedskaleret men på en sådan måde at det virker naturligt. Havens navn kan da også oversættes som “indskrumpet landskabshave”. Inspirationen er hentet fra en kinesisk have og sø Xi Hu (Vestsøen) i Hangzhou. Haven stammer fra 1620 lige samtidig med at Hiroshima borg stod færdig.

Den blev opført af Ueda Sōko (1563-1650, en berømt temester) som en privat have for daimyoen over Hiroshima Asano Nagaakira (1586-1632). Haven blev ødelagt af atombomben i august 1945, men er siden blevet rekonstrueret som den så ud oprindeligt. Der er et mindesmærke for bombningen i haven.

Shukkeien-haven er en typisk vandringshave med en centralt placeret dam (Takuei-dammen) med koi karper som man kan vandre rundt om. Mere end 10 små forskellige øer er placeret i dammen. Flere stenbroer og en enkel rødmalet træbro gør det nemt at krydse dammen. Den mest berømte bro er Kokōkyō-broen eller Broen mellem himmel og jord (se billede øverst) som har en meget karakteristisk høj, buet form. Koishikawa Kōrakuen-haven i Tokyo har en bro der minder om den.

Der er også anlagt en pæonhave, en bambuslund og en krydderurtehave. En række tehuse er placeret strategisk forskellige steder i haven, så man kan nyde udsigten og se de blomstrende kirsebærtræer om foråret eller de japansk løn om efteråret.



Praktisk information

Adresse
2-11 Kaminoborichō, Naka-ku, Hiroshima-shi, Hiroshima-ken 730-0014
Hjemmeside

Google-kort


Oplevelser i nærheden

Ca. 15 minutters gang fra haven ligger Hiroshima Kunstmuseum der en fin samling af europæisk kunst med fokus på især fransk kunst fra midten af 1800-tallet og frem: romantisme, impressionisme, fauvisme, École de Paris mm.