okayama_borg

Okayama borg

9. august 2023

Okayama borg (岡山城) blev bygget i 1597 af daimyo’en Ukita Hideie (1573-1655) som regererede over Okayama præfekturet som dengang var kendt som Bizen og Mimasaka provinserne. Borgen ligger lige ned til Asahi-floden som oprindeligt fungerede som voldgrav.

Okayama borg var også kendt som Krageborgen (Ujo) fordi træværket blev malet med sort lak. Hideie brugte ikke kun Okayama borg som en militær base, men byggede en by op omkring den med købmand og håndværkere mm. Desværre blev den oprindelige borg ødelagt under 2. verdenskrig. I 1966 opførte man en rekonstruktion af borgen i beton. Borgen huser nu et museum i flere etager der fortæller om dens historie.

Den eneste oprindelige bygning der nu står tilbage af borgkomplekset er Tsukimi Yagura et tårn fra 1620 der blev brugt til at kigge på månen.

Tsukimi (月見) – at se på månen – er en festival som stammer fra en kinesisk høstfestival der kom til Japan i Heian-perioden. Den følger månens faser og fejres på den 15. nat i den 8. måned i følge den traditionelle japanske månekalender. Det svarer i følge en moderne kalender til at være i midten/slutningen af september eller i begyndelsen af oktober.

Tsukimi-Yagura_Okayama_borg
Tsukimi Yagura. Cop. Wei-Te Wong

Adresse
2-chōme-3-1 Marunouchi, Kita-ku, Okayama-shi, Okayama-ken 700-0823
Hjemmeside

Kort

Transport
Okayama borg ligger ca. 1½ km fra Okayama station. Det tager 25-30 min. at gå der til. Ellers tag sporvognen (Higashiyama linien) til stoppestedet Shiroshita. Herfra er der ca. 15 min. gågang.