Hvad er Ise Jingu?
Ise Jingu er Japans mest betydningsfulde shintohelligdom og et spirituelt centrum. Helligdommen ligger på Ise Shima-halvøen i Mie-præfekturet syd for Nagoya og strækker sig over et skovdækket areal på størrelse med Paris.
Ise Jingu, som ofte blot kaldes Jingu, omfatter hele 125 shintohelligdomme. Heraf udgør Geku (den ydre helligdom) og Naiku (den indre helligdom) de to vigtigste. Derudover findes 14 tilknyttede helligdomme kaldet betsu-gu, samt 109 mindre helligdomme opdelt i tre hierarkiske niveauer: sessha (hjælpehelligdomme), massha (underordnede helligdomme) og shokansha (lokale helligdomme).
Ise Jingu har en helt særlig status inden for japansk religion. Mere end 1500 ritualer og ceremonier afholdes hvert år i helligdomskomplekset – for kejserfamiliens helbred, for nationens fred og for verdens fremgang. For mange japanere repræsenterer Ise Jingu et spirituelt hjem, og omkring 6 millioner pilgrimme besøger stedet årligt – ofte med ønsket om mindst én gang i livet at gennemføre en pilgrimsrejse hertil.
Geku og Naiku – de to hovedhelligdomme
Naiku er helliget solgudinden Amaterasu Omikami som ifølge shintoistisk mytologi er stammoder til den japanske kejserfamilie og nationens beskytter. Geku er helliget Toyouke-no-Omikami, gudinde for landbrug, mad og industri, som blev kaldt til Ise for mere end 1500 år siden for at ofre mad og assistere Amaterasu. Tilbedelsen i Naiku går tilbage til kejserslægten og menes at være over 2000 år gammel. Naiku blev efter en længere søgeperiode valgt som det permanente sted hvor Amaterasu skulle tilbedes uden for kejserpaladset.
De to hovedhelligdomme afspejler shintoismens ideal om harmoni mellem menneske, natur og guder. Geku besøges traditionelt før Naiku som udtryk for respekt og renselse.
Shikinen Sengu-ceremonien – genfødsel gennem fornyelse
Et centralt element i Ise Jingus religiøse praksis er Shikinen Sengu-ceremonien hvor både Geku og Naiku nedrives med mellemrum. Denne tradition er baseret på shinto-begrebet toko waka. Toko betyder for altid og waka betyder ung, så toko waka kan oversættes som forevig ung. Sagt på en anden måde stræber man inden for shintoismen efter at opnå en fortsat energisk tilstand der aldrig ældes. Alting skal være ungt og energisk hele tiden. I
Siden år 690 har man således med få undtagelser fast hver 20. år revet Geku og Naiku ned og genopbygget dem igen. Ved at gentage denne ceremoni hvert 20. år forbliver bygningerne for evigt unge, og Japan forbliver ung og frisk. Ise Jingu er den eneste shintohelligdom der praktiserer denne form for fornyelse.
Omkring 60 bygninger i Geku og Naiku rives ned og genopbygges inkl. hegn, Ujibashi-broen i Naiku, torii porte, mm. Det er et enormt byggeprojekt, og tusindvis af håndværkere er beskæftiget. Kunstskatte og offergaver der er i de forskellige helligdomsbygninger, skabes også på ny. Alle disse genstande kaldes samlet for onshozuku shinpo (hellige skatte). Tøj til guderne og forskellige daglige fornødenheder bliver også fornyet.
Den seneste Shikinen Sengu blev afholdt i 2013 og var den 62. i rækken, næste gang ceremonien afholdes er i 2033. Shikinen Sengu ceremonien er en kostbar affære. Regningen for den seneste Shikinen Sengu lød på omkring 3 milliarder danske kroner. Pengene kommer fra en fond, donationer fra det japanske folk og kejseren samt fra salg af amuletter mm.
Stemningsbilleder fra Shikinen Sengu-ceremonien (på japansk)
Forberedelserne til genopbygningen af Ise Jingu
Shikinen Sengu-ceremonien ved Ise Jingu starter med en af de mest omfattende og traditionsrige opgaver: indsamlingen og forberedelsen af det træ der skal bruges til genopbygningen af helligdommenes bygninger. Ved hver Shikinen Sengu skal der bruges omkring 10.000 cyprestræer (Chamaecyparis obtusa) hvilket kræver nøje planlægning og langsigtet skovforvaltning for at sikre tilstrækkelige ressourcer til fremtidige ceremonier.
Ise Jingu-helligdommene ligger i et stort skovområde kaldet Misomayama. I gamle dage blev alt træ til ceremonien hentet herfra. Men da store mængder også blev brugt som brænde af de mange pilgrimme, der besøgte stedet, kom skoven i fare for at forsvinde. Under Edo-perioden (1603–1867) besluttede shogunatet derfor at en skov i Kiso-området – dengang ejet af Owari-klanen – skulle være hovedleverandør af træ til Ise Jingu.
I slutningen af Edo-perioden blev skoven overtaget af kejserfamilien og efter 2. verdenskrig overgik den til staten. Ise Jingu har stadig førsteprioritet til at købe tømmer herfra, men prisen er høj, og afhængigheden af denne eksterne kilde blev allerede i starten af 1900-tallet vurderet som uhensigtsmæssig.
En 200-årig skovplan omkring Ise Jingu
Man påbegyndte derfor en større 200 års skovgenoprejsningsplan omkring Ise Jingu og har kontinuerligt plantet nye træer. Til 2013 ceremonien kom 1/4 af træet fra Ise Jingus egne skovområder. Målet er at al træ til ceremonien er egenproduceret.
Forberedelserne til hver Shikinen Sengu spænder over otte år. De første fire år bruges alene på at sikre og forbehandle træet. Når træstammerne er fældet, bliver de placeret i en særlig tømmerdam i to år for at udvaske uønskede olier – en slags “under vandet-tørreproces”. Herefter lægges stammerne til klimatisering i det fri i cirka et år. Til sidst saves de til og pakkes ind i beskyttende washi (japansk papir), så de er klar til anvendelse. Denne nøje bearbejdning styrker træet og sikrer at det ikke slår sig eller revner under konstruktionen.
Okihiki – ritualet med træets rejse
Et særligt indslag i forberedelserne er den ceremoni der kaldes Okihiki. Her bæres det udvalgte tømmer ceremonielt gennem Ise by af områdets borgere. Hvert distrikt har ansvar for en bestemt del, og ceremonierne spredes over flere uger, så alle nabolag får mulighed for at deltage. Okihiki afholdes over en treårig periode der begynder otte år før den kommende Shikinen Sengu. I forbindelse med genopbygningen i 2013 fandt Okihiki sted i 2005, 2006 og 2007. Ceremonien for Geku foregår i maj, mens ceremonien for Naiku finder sted i slutningen af juli.
Genanvendelse af helligt træ – bæredygtig shinto-praksis
Når de eksisterende bygninger i Geku og Naiku nedrives, bliver træet ikke kasseret. Tværtimod er genanvendelse en vigtig del af ceremonien. Begge hovedhelligdomme har to fritstående bærende søjler, hver på 11 meter i højden. Disse søjler får nyt liv som torii-porte ved indgangen til Naiku hvor de står i yderligere 20 år. Herefter flyttes de til to byer i nærheden – Shichiri-no-Watashi og Seki-no-Oiwake – hvor de indgår i lokale helligdommes strukturer.
Resten af træet distribueres til shintohelligdomme over hele Japan hvor det bruges til restaurering og nybygning. Mindre stykker skæres ud og sælges som amuletter.
Sengyo no Gi – gudens overgang i nattens mørke
Kulminationen på Shikinen Sengu er Sengyo no Gi, selve flytteceremonien hvor man i en højtidelig procession (togyo-gyoretsu) bærer goshintai – symbolet på gudens tilstedeværelse – fra den gamle helligdom til den nye. Dette sker i ly af natten, og det er en af de mest hellige og hemmelige dele af hele forløbet.
Arkitektur
Både Geku og Naiku er karakteriseret ved en utrolig simpel byggestil hvor der ikke bruges søm og hvor al overflødig ornamentik mm. er skåret væk. Denne byggestil kaldes shinmei zukuri og kan dateres helt tilbage til Kofun perioden ca. 250-538 e.Kr. Alle bygninger også torii-porte mm. er bygget af solcypres der kan blive op til 35 meter højt og er meget værdsat for dets fine kvalitet. Begge helligdomme er omkranset af flere rækker af hegn i træ som man som besøgende ikke må krydse.
Naiku er opført i en stilart kaldet yuitsu shinmei zukuri som kun findes i Ise Jingu. Den må ikke bruges i andre shintohelligdomme i Japan. Naiku er bygget på pæle der er hamret direkte ned i jorden. Bygningen er på 10,9 x 5,5 meter med et gulv der er hævet, og en veranda der følger hele bygningens omrids. I midten er der en trappe der leder op til en enkelt dør som er den eneste indgang.
Taget er det der er det mest slående både ved Naiku og Geku, og det som man besøgende kan få et glimt af udefra. Taget er et stråtag med tagrør (som vi kender det i Danmark) med 10 store bjælker lagt på tværs kaldet katsuogi. For hver ende af taget er der tydelige spær der er krydset kaldet chigi. Taget holdes oppe af to fritstående søjler.
Geku – den ydre helligdom og dens bygninger
Geku, der officielt hedder Toyoukedai jingu, er helliget guden Toyouke-no-Omikami. Geku betegnes også som den ydre helligdom. Geku dækker over et stort skovfyldt område på omkring 89 hektar. Toyouke-no-Omikami er gudinden for landbrug og industri i shintoismen. Oprindelig havde hun taget bolig i Tanba-regionen (dvs. ca. hvad der er det nuværende Kyoto præfektur), men blev kaldt til Geku for over 1500 år siden for at ofre mad og hjælpe Amaterasu Omikami solgudinden.
Der er ikke offentlig adgang til hovedhelligdommen i Geku, men man kan få lov at stå foran og bede. Det er strengt forbudt at fotografere her, men området foran med den store torii port (kaldet Tonotama-gaki Minami-go-Mon) må man gerne fotografere. Se det store billede øverst her i artiklen. Efter at have passeret porten mødes man af en lille åben forbygning eller port som er det tætteste man kan komme selve Geku. Indgangen til selve Geku er dækket af hvide silkegardiner.
Arkitekturen i Geku er den samme som i Naiku, men der er tilknyttet en hal kaldet Mikeden som ikke findes i Naiku. I Mikeden ofrer shinto-præsterne mad 2 gange om dagen til Amaterasu Omikami og beder for kejserfamiliens helbred og lykke i verden.
Kodenchi – stedet for den tidligere Geku-helligdom
Ved siden af hovedhelligdommen er der et stort åbent område dækket af hvide sten (oshiraishi). Det er Kodenchi som er det sted hvor den tidligere hovedhelligdom stod. Næste gang Shikinen Sengu ceremonien finder sted vil der blive bygget en ny hovedhelligdom her.
Den eneste bygning der er på denne tomme grund er en lille træhytte kaldet oi-ya på japansk. Træhytten skjuler en stolpe på omkring 2 meter der er banket ned i jorden. Den hedder shin-no-mihashira eller den hellige centrale stolpe som repræsenterer midtpunktet i Geku. Når den nye helligdom bygges, fjernes oi-ya, og helligdommen bygges op omkring denne stolpe som ikke på noget tidspunkt vil kunne ses. Tilsvarende vil der ved den gamle hovedhelligdom blive opført en oi-ya som også skjuler den gamle hellige centrale stolpe.
Tilknyttede helligdomme
Kaze-no-miya
En af de mere betydningsfulde tilknyttede helligdomme til Geku tilegnet vindguden. Kaze betyder vind på japansk. Her og i helligdommen Kazahinomi-no-miya i Naiku tilbedes den samme gud.
Taka-no-Miya (多賀宮)
En af de mere betydningsfulde tilknyttede helligdomme til Geku tilegnet den livskraftige ånd af Toyouke no Ōmikami no Aramitama. Denne helligdom er placeret på toppen af en høj bakke.
Tsuchi-no-Miya (土宮)
En af de mere betydningsfulde tilknyttede helligdomme til Geku tilegnet Ōtsuchi no mioya no kami, en kami der beskytter grænsen omkring Geku. Man mener at der har været en helligdom for denne kami som beskytter af hele området længe før Geku blev bygget.
Tsukimi-no-Miya
Helligdom for solgudinden Amaterasu-no-kamis bror Tsuki-yomi, måneguden der vogter over natten. I følge shintoismen slog måneguden fødens gudinde Ogetsu-no-hime ihjel hvilket hans søster solgudinden ikke brød sig om. Det er derfor at solen og månen sjældent ses sammen. Denne helligdom ligger nord for hovedområdet af Geku; det tager ca. 10 min. at gå dertil.
Øvrige bygninger
Kaguraden
En hal beregnet til personlig bøn med ceremoniel musik og dans. Den ligger ved siden af salgsstedet for amuletter.
Hiyokebashi broerne
2 træbroer der i hver ende markerer indgangen til Geku.
Temizusha
Bygning til rituel renselse.
Se mere om hvordan man vasker hænderne inden et besøg i en shintohelligdom i artiklen Hvad er en shintohelligdom?Sengukan-museet
Et fantastisk museum tilegnet Ise Jingu helligdommen og bygget i 2013. Det er tegnet af den japanske arkitekt Akira Kuryu som også står bag Fredsmindehallen i Nagasaki. Sengukan-museet ligger på venstre hånd inden du passerer den første store torii-port hvis man bruger den indgang der er tættest på Iseshi station. Temaet for museet er hvordan Shikinen Sengu ceremonien foregår hvert 20 år, og hvad shintoisme er for en religion. Da der er meget begrænsede muligheder for overhovedet at se hovedhelligdommene både i Geku og Naiku, har museet opført 1/1 model af forsiden af hovedhelligdommen i Naiku. Meget imponerende lavet!
Al information er på japansk, men man kan få udleveret et tætskrevet ark på engelsk og også leje en audioguide på engelsk.
Naiku – den indre helligdom og dens bygninger
Naiku (内宮), også kendt som Kotai Jingu, er den mest hellige og mest ærede af alle shintohelligdomme i Japan. Naiku er helliget Amaterasu Omikami, solgudinden i shintoismen som regnes for stammoderen til Japans kejserfamilie. Hun regnes for beskytteren af det japanske folk og nationen Japan.
Amaterasu Omikami og shintoismens mytologi
Ifølge shintoistisk mytologi er Amaterasu datter af urguden Izanagi og søster til Tsuki-yomi, måneguden, samt Susa-no-o, stormens og kaossets gud. I en velkendt myte blev Amaterasu dybt krænket af sin brors ugerninger og trak sig tilbage i den sagnomspundne hule Ama-no-Iwato, hvilket fik mørket til at sænke sig over både himmel og jord. Først efter at de andre guder med list og et helligt spejl lokkede hende frem igen, vendte lyset tilbage til verden.
Spejlet – et af Japans tre rigsregalier
I hjertet af Naiku helligdommen opbevares netop dette spejl som er en af Japans tre rigsregalier. Det kaldes også en shintai (神体) hvilket betyder “gudekrop”, og fungerer som det fysiske symbol for Amaterasus tilstedeværelse. Der findes ingen afbildning af solgudinden hvilket adskiller shintoismen markant fra buddhismen hvor guder og bodhisattvaer ofte afbildes i form af statuer, malerier etc.
Naikus oprindelse og kejserlige tilknytning
Tilbedelsen af Amaterasu blev under Japans første 10 kejsere foretaget inden for murene af kejserpaladset i Yamato dvs. i det nuværende Nara præfektur. Men i kejser Sujins regeringsperiode (97–30 f.Kr.) blev Japan ramt af flere alvorlige katastrofer og epidemier. For at beskytte landet beordrede kejseren sin datter, prinsesse Toyosukiirihime-no-Mikoto, til at føre solgudinden ud af paladset og finde et nyt og mere passende sted at tilbede hende. Efter 20 års søgen blev valget truffet: det hellige område hvor Ise Jingu Naiku i dag ligger.
Fra det 7. til det 14. århundrede blev den øverste religiøse funktion i Naiku varetaget af en ugift kvindelig slægtning til kejseren, kendt som en saiō. Hun fungerede som helligdommens præstinde og repræsenterede kejseren i alle ceremonielle anliggender. I de efterfølgende århundreder overtog kejseren selv denne rolle som ypperstepræst for Naiku.
Efter afslutningen på 2. verdenskrig er det tidligere medlemmer og efterkommere af kejserfamilien som har haft det øverste ansvar for Naiku. Siden 2017 er den øverste religiøse leder, saishu (祭主), Sayako Kuroda, lillesøster til den nuværende kejser Naruhito.
Kodenchi – stedet for den tidligere Naiku-helligdom
Ved siden af Naiku ligger Kodenchi-området hvor den tidligere hovedhelligdom stod. Se mere under Geku ovenfor.
Tilknyttede helligdomme
Aramatsuri-no-Miya
En tilknyttet helligdomme til Naiku tilegnet en særlig energisk ånd af solgudinden Amaterasu Omikami.
Kazahi-no-mi-no-Miya
En tilknyttet helligdomme til Naiku tilegnet to vindguder. De hersker over vind og regn som er essentiel for at korn kan vokse. I følge overleveringen skabte de to guder store ødelæggende storme i slutningen af det 13. århundrede der forhindrede en invasion fra Mongoliet.
Mishine-no-Mikura
En tilknyttet helligdomme til Naiku hvor man opbevarer den høstede ris som ofres til solgudinden i forbindelse med diverse ritualer. Man kan få en fornemmelse af hvordan hovedhelligdommen i Naiku ser ud da Mishine-no-Mikura er bygget på samme måde bare i mindre størrelse.
Øvrige bygninger mm.
Ujibashi-broen
Denne 100 meter lange træbro over Isuzugawa-floden er indgangen til Naiku og markerer samtidig overgangen fra den alm. dagligdagsverden til den hellige verden. Broen bliver som øvrige bygninger nedrevet og genopført hvert 20. år i forbindelse med Shikinen Sengu ceremonien.
Temizusha
Bygning til rituel renselse.
Mitarashi
En række brede trin fører ned til et område af floden Isuzugawa hvor man også kan rense sine hænder inden man besøger Naiku. Her er der også en sten Takimatsuri-no-kami hvor en kami eller gud der beskytter Isuzugawa floden tilbedes.
Kaguraden
Tilsvarende funktion som bygningen i Geku. Hvis man har et personligt ønske, kan man bede til guden ved at opføre kagura dvs. ceremoniel musik og dans. Her kan man også købe en lang række amuletter mm.
Imbiyaden
Helligt køkken hvor shintopræsterne forbereder den mad mm. der ofres til solgudinden.
Sanshuden
Rasteplads for pilgrimme. Her kan man også købe forskellige souvenirs, og der er automater med vand, sodavand mm.
Oharai-machi gaden og Okage-yokocho-området
Oharai machi-gaden er den brolagte shoppinggade ligger tæt på Ujibashi broen i Naiku. Gaden har i århundreder fungeret som en pilgrimsvej til Naiku. Det er et fint sted at få lidt at spise og finde nogle souvenirs at tage med hjem.
Okage-yokocho-området er en samling af traditionelle træhuse og forskellige boder der sælger mad og drikke, kunsthåndværk mm. Området er en rekonstruktion af hvordan et markedsområde kunne se ud i gamle dage. Okage-yokocho ligger lige ved siden af Oharai machi-gaden.
Praktisk information
Takt og tone
Det er strengt forbudt at tage billeder de steder hvor man skal bede. Der er vagter der holder opsyn. Man må dog gerne tage billeder på afstand af hovedhelligdommene – hvis man er i tvivl så hold øje med hvad japanerne selv gør. Alle øvrige bygninger må man gerne tage billeder af.
Man må ikke drikke, spise eller ryge nogen steder undtagen ved de rastpladser der er.
Transport
I princippet kan man besøge Ise Jingu helligdommene som en dagstur fra Tokyo, Kyoto og Osaka, men der vil ikke være meget tid afsat til de enkelte helligdomme. Det er bedst at tage en overnatning i selve Ise by eller en af de omkringliggende byer på Ise Shima halvøen eller se helligdommene som en dagsudflugt fra Nagoya.
Det tager ca. 1½ time med tog fra Nagoya station til Iseshi station hvor der er 10 min.s gang til Geku. Der går flere busser i timerne fra Geku til Naiku som ligger nogle kilometer væk. Busstoppestedet til Naiku er placeret foran hovedindgangen til Geku. Der er ikke togforbindelse mellem Geku og Naiku. Man kan også leje cykler ved Iseshi station og flere andre steder hvis man hellere vil cykle rundt.
Hele Ise Shima-området og især selvfølgelig Geku og Naiku er meget vant til udenlandske turister, så der er gode skilte på engelsk over alt. Der er indtil flere turistinformationer omkring Iseshi station og Naiku hvor man kan få kort, brochurer mm. på engelsk.
Adresser
Geku:
Toyokawa-machi, Ise-shi, Mie-Præfektur
Naiku:
1 Ujitachicho,Ise-shi, Mie Præfektur 516-0023
Links til videre læsning
Danske sider
Hvass, Svend M.: Solgudinden holder flyttedag for 62. gang. I Kristeligt Dagblad, 2. oktober 2013. Hvass, Svend M.: Japans Ise helligdomme. I: Kristeligt dagblad, 22- juli 1993.Udenlandske sider
Wikipedias artikel om Ise Visiting temples and shrines – kort intro til takt og tone fra Japan Guide Officiel side om Shiken Shengu-ceremonien Ise-jingu Shrine Official Website (PDF) Ise-jingu Shrine [Naiku] (JNTO) Ise-jingu Shrine [Geku] (JNTO) Geku guide (PDF) Bus route map and Schedule busser til Geku, Naiku mm. Naiku Guide (PDF)