ninenzaka_gaden_higashiyama

Ninenzaka og Sannenzaka – Kyotos mest charmerende historiske gader i Higashiyama

Udgivet i Kansai-regionen, Kyoto
16. juli 2025

Hvad er Ninenzaka og Sannenzaka?

Ninenzaka-gaden og Sannenzaka-gaden er to af de mest stemningsfulde og historisk betydningsfulde gader i Higashiyama-distriktet i Kyoto.

Higashiyama er også hjemsted for mange af Kyotos templer, helligdomme og små kunstmuseer. Eks. Kiyomizu-dera templet, Yasaka-helligdommen, Nanzenji-templet mm.


En tidslomme midt i et moderne Kyoto

Selvom Kyoto er en af Japans ældste byer, er meget af byen præget af moderne boligbyggeri. Alligevel har Ninenzaka og Sannenzaka modstået tidens tand og bevaret deres autentiske charme. Disse gader er en del af en “Important Preservation District for Groups of Traditional Buildings”, en officiel betegnelse der sikrer områdets kulturelle og arkitektoniske arv.

Navnene Sannenzaka og Ninenzaka oversættes ofte til “tre-års-skråningen” og “to-års-skråningen”. En gammel myte fortæller at hvis du snubler her, vildu dø inden for henholdsvis tre eller to år. Myten menes dog at have fungeret som en advarsel til pilgrimme om at gå forsigtigt – især i regnvejr eller blandt menneskemængder.

Navnet Sannenzaka (oprindeligt “Sanneizaka”) menes at stamme fra en bøn om sikker fødsel. Ifølge legenden bad Nene, hustru til daimyoen Toyotomi Hideyoshi, for et barn i det nærliggende Kiyomizu-tempel og brugte netop disse skråninger som adgangsvej.



Kulinariske oplevelser og caféer

Området byder på en række caféer og restauranter, hvor man kan nyde alt fra traditionel japansk slik til moderne kaffevarianter:​

Kasagiya: En charmerende café fra 1914, kendt for sine traditionelle japanske søde retter som o-hagi og zenzai.​

Starbucks Kyoto Ninenzaka: Verdens første Starbucks med tatami-siddepladser, beliggende i et over 100 år gammelt machiya-træhus.​

here Kyoto Kiyomizu: En café drevet af en verdensmester i lattekunst, berømt for sine smukt præsenterede lattes og canelés.​

Maccha House: Specialiseret i matcha-desserter, især deres Uji matcha tiramisu serveret i traditionelle træbokse.​

Kumonocha: Kendt for deres æstetiske matcha-desserter, herunder en skyformet matcha-mousse og matcha latte.​

Yudofu Okutan Kiyomizu: En tofu-specialrestaurant grundlagt i 1635. Her kan du nyde klassiske tofu-retter i rolige omgivelser med udsigt til en smuk japansk have.


Unikke butikker og kunsthåndværk

Området er kendt for sine små specialbutikker fx:

glänta Kyoto Ninenzaka: En butik, hvor du kan få håndlavede ringe skabt af håndværkere på stedet. De tilbyder også workshops hvor du selv kan lave din egen ring.​

Kanaami Tsuji: Specialiseret i håndlavede køkkenredskaber som tofu-skeer og te-sier.

Kanda Bamboo crafts shop: Sælger diverse bambusprodukter.

Chrimen Craft Museum: En butik selvom de kalder sig et museum – her sælges diverse produkter lavet i silkecrepe – kaldet chirimen på japansk.

Koju: firma der har solgt røgelse siden 1575.

Nakatani berømt for deres udvalg af keramik fx teskåle.

Donguri Kyowakoku: Wn af mange officielle merchandise-butikker i Japan fra Ghibli Studiet.

Tententen: Større butik med et bredt udvalg af forskellige japanske souvenirs.



Praktisk information

Selvom gaderne er populære blandt turister, især i kirsebærblomstsæsonen og om efteråret, anbefales det at komme tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen for at undgå trængsel og opleve gadernes fredelige atmosfære.

Om aftenen oplyses området af traditionelle lanterner hvilket skaber en næsten magisk stemning. Det er på dette tidspunkt, Ninenzaka og Sannenzaka virkelig viser deres romantiske og næsten tidløse karakter.

Når du er i området så husk også at besøge Ishibei Koji-strædet – en af Kyotos mest stemningsfulde gader.

Adresse

605-0826 Kyoto, Higashiyama, Masuyacho, 2

Google-kort

Transport

Der er indtil flere busser fra Kyoto station der kører i retning af Higashiyama distriktet eks. bus 100 eller 206. Hop af på stoppestedet Gojozaka eller Kiyomizu-michi. Afhængig af trafik kan turen tage mellem 15 og 45 min.