nara nationalmuseum

Nara Nationalmuseum

Udgivet i Kansai-regionen, Nara
22. april 2025

Nara Nationalmuseum (奈良国立博物館) er et af Japans fire nationalmuseer og ligger i hjertet af den historiske by Nara. Sammen med Tokyo Nationalmuseum, Kyoto Nationalmuseum og Kyushu Nationalmuseum spiller det en vigtig rolle i formidlingen af Japans kulturelle arv. Beliggende i den smukke Nara-park, tæt på de berømte fritgående hjorte og gamle templer, er museet et oplagt stop for besøgende der ønsker at fordybe sig i japansk kunst og spiritualitet.

Museet blev grundlagt i 1889 og har siden haft til huse i en elegant vestlig-inspireret bygning fra Meiji-perioden. Den den kombinerer vestlig arkitektur med japansk funktionalitet. Senere er en moderne tilbygning kommet til som er forbundet med hovedbygningen via en underjordisk passage. Denne blanding af gammelt og nyt skaber en unik atmosfære hvor fortid og nutid mødes.

Nara Nationalmuseum specialiserer sig primært i buddhistisk kunst, og den permanente samling rummer enestående værker fra hele Japans historie. Her finder du alt fra imponerende buddhastatuer og smukt dekorerede billedruller til sjældne ceremonielle genstande. Samlingen giver et indblik i buddhismens æstetik, filosofi og betydning for japansk kultur gennem århundreder.

Udover den faste udstilling afholder museet også skiftende særudstillinger i løbet af året, som typisk fokuserer på specifikke temaer inden for buddhistisk kunst eller historiske perioder. Disse udstillinger tiltrækker både forskere, kunstinteresserede og almindelige besøgende fra hele verden. For opdateret information om aktuelle udstillinger anbefales det at besøge Nara Nationalmuseums officielle hjemmeside.

Billedet øverst: cop. @ぶらいあんと


Adresse

50 Noboriojicho, Nara, 630-8213
Hjemmeside

Google-kort

Transport

15 minutters gang fra Kintetsu Nara Station eller 30 minutters gang fra JR Nara Station. Der går også busser til museet fra begge stationer.