shinkyo-broen_nikko

Shinkyō-broen – den røde bro i Nikko

Udgivet i Kanto-regionen, Nikko
22. juli 2025

Shinkyō-broen (神橋, egl. “hellig bro”), der går over Daiya-floden, er blevet lidt af et vartegn for Nikko. Den ligger ved indgangen til alle byens templer og helligdomme. Broen tilhører formelt den nærliggende Futarasan-helligdom. Den røde, buede bro regnes for at være en Japans tre smukkeste broer sammen med Kintaikyō-broen i Iwakunu og Saruhashi-broen i Otsuki.

Den nuværende bro stammer fra 1636, men der har været en bro på stedet længere end det, men hvor længe er uklart. Da præsten Shodo, der regnes for grundlæggeren af Nikko, ankom til Nikko med sine følgere, skulle han have hjælp til at krydse den brusende flod. I følge en myte hjalp en gud og hans to slanger ham. Slangerne slyngede sig sammen og dannede en bro.

Indtil 1973 var der adgang forbudt for offentligheden. Broen har sidenhen gennemgået renovering af flere omgange, og det er nu muligt mod betaling at krydse broen og gå tilbage.


Praktisk information

Shinkyō-broen ligger centralt i Nikko by – halvvejs mellem byens to stationer (Tobu Nikko eller JR Nikko) og Tōshōgū-helligdommen. Det tager omkring 15-20 minutter at gå derop fra de to stationer eller 5 minutter med bussen.

321-1401 Tochigi, Nikko, 上鉢石町
Hjemmeside

Google-kort