Shibuya Scramble Square (渋谷スクランブルスクエア Shibuya Sukuranburu Sukuea) er et højhus med butikker og kontorlokaler på 229 meter beliggende ved Shibuya-krydset i Tokyo.
Shibuya Scramble Square åbnede i 2019 og er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma som bl.a. også har tegnet Nezu-museet og Asakusas turistinformation – begge i Tokyo.
Shibuya Scramble Square er forbundet med Shibuya Station under jorden. Et observationsdæk, “SHIBUYA SKY”, er placeret på de to øverste etager af højhuset med vid udsigt udover hele Tokyo.
I modsætning til mange andre udsigtspunkter i Tokyo er Shibuya Sky et observationsdæk ude i det fri og kun afskærmet af et rækværk lavet af gennemsigtig glas.
Praktisk information
Adresse
150-6145 Tokyo, Shibuya, 2 Chome−24−12 14階・45階・46階・屋上
Hjemmeside
Bemærk: hvis du vil nyde udsigten fra Shibuya Sky, så husk at bestille billetter på forhånd. Det sker via div. billetbureauer. Se nærmere på den officielle hjemmeside ovenfor.
Der er åbent dagligt kl. 10-22.30.

Billedet øverst: Udsigt mod Yoyogi-parken og Shinjuku fra Shibuya Sky. Cop. onosan.
