Et moderne kunstmuseum uden fast samling
The National Art Center, Tokyo (国立新美術館, Kokuritsu Shin-Bijutsukan) er et enestående kunstmuseum, beliggende i det moderne og livlige Roppongi-område i Minato-distriktet i Tokyo. Museet åbnede dørene i 2007 og er resultatet af et samarbejde mellem Agency for Cultural Affairs og National Museums Independent Administrative Institution. Det er hurtigt blevet en central kulturel attraktion i Japans hovedstad.
Arkitektur i verdensklasse
Museets arkitektur er i sig selv et kunstværk. Den berømte japanske arkitekt Kisho Kurokawa står bag designet som er kendetegnet ved en bølgende glasfacade og luftige, åbne rum. Den iøjnefaldende bygning er blevet et symbol på moderne japansk arkitektur og tiltrækker både kunstinteresserede og designelskere fra hele verden.
Plads til store oplevelser og skiftende udstillinger
The National Art Center Tokyo adskiller sig markant fra andre nationale kunstmuseer ved ikke at have en permanent samling. I stedet fungerer centret som en platform for skiftende særudstillinger der arrangeres i samarbejde med kunstinstitutioner og organisationer både fra Japan og udlandet. Med hele 14.000 kvadratmeter udstillingsareal fordelt på 12 gallerier, er det et af de største museer i Japan. Ideelt til store og forskelligartede udstillinger fra klassisk maleri til samtidskunst og fotografi.
Mere end bare kunst
Museet tilbyder meget mere end blot udstillinger. Besøgende kan fordybe sig i kunstlitteratur i det tilknyttede bibliotek, deltage i foredrag i auditoriet, eller nyde en lækker middag i den franske restaurant Brasserie Paul Bocuse Le Musée. Dertil kommer hyggelige caféer og en velassorteret museumsbutik med designartikler, kunstbøger og souvenirs.

Adresse
7 Chome-22-2 Roppongi, Minato-distriktet, Tokyo 106-8558
Hjemmeside
Billedet øverst: © gyro.
Oplevelser i nærheden
Roppongi-området har flere museer og udstillingssteder end The National Art Center, Tokyo. Besøg også Suntory kunstmuseum tegnet af arkitekten Kengo Kuma og 21 21 Design Sight skabt af arkitekten Tadao Ando og modedesigneren Issey Miyake. Ingen af stederne af en permanent samling udstillet, men laver løbende særudstilinger.
