Tokyo børs (TSE) (東京証券取引所, Tōkyō Shōken Torihikijyo) er en af verdens største fondsbørser. Tokyo børs åbnede i 1878 for at skabe en markedsplads for de nye statsobligationer som var udstedt til de tidligere samuraier hvis titel var afskaffet i 1871 som et led i moderniseringen af Japan. Udover statsobligationer blev der handlet med guld og sølv. Efterhånden som Japans økonomi voksede og blev mere moderniseret blev aktiehandlen den dominerende fra 1920’erne og frem.
Tokyo børs har til huse i en bygning fra 1988 der ikke ligger langt fra Nihonbashi-broen. Børsen er åben for offentligheden på handelsdage. Der er et besøgsgalleri på 1. sal. Man kan også deltage i et simuleret børshandelsspil og lære mere om børshandlen mm. i TSE Historiske Museum. Det er også muligt at komme på en guidet tur rundt i bygningen (kræver reservation).
Adresse
2-1 Nihonbashikabutocho, Chuo, Tokyo 103-8220
Hjemmeside
Transport
5 min’s. gang fra Kayabacho station Exit 10 (Tozai-linjen) ; 5 min’s. gang fra Nihombashi station Exit D2 (Toei Asakusa-linjen).
Billedet øverst: Cop. Kakidai – Own work, CC BY-SA 4.0, Link