matsuyama borg

Matsuyama borg

28. juni 2025

Borgen

Matsuyama Borg (松山城) er en af Japans tolv oprindelige borge. Den er en af de mest komplekse og imponerende borge i Japan og ligger på toppen af Katsuyama-bjerget centralt placeret i Matsuyama by. Fra borgen er der en enestående udsigt over byen og det smukke Seto Indlandshav. Omkring 200 kirsebærtræer pryder borgområdet der gør det til et af byens mest populære steder at opleve kirsebærtræerne blomstre.

Opførelsen af Matsuyama Borg fandt sted i perioden 1602-1628. I 1635 blev borgen tildelt en gren af Matsudaira-familien som var beslægtet med Tokugawa-shogunatet, Japans herskende klan på det tidspunkt. Matsudaira-familien bevarede kontrollen over borgen indtil afslutningen af den feudale æra i 1868. Den oprindelige borg havde en femetagers hovedbygning, men efter at være blevet ødelagt af lynnedslag blev den nuværende treetagers bygning opført i 1820.

Matsuyama Borg er et godt eksempel på en borg fra feudaltiden. Borgens primære forsvarsværn (Honmaru) ligger strategisk på toppen af bjerget og er kun tilgængelig via flere godt beskyttede porte. Hovedbygningen er en af de få bevarede bygninger i Japa, der har flere fløje. Borganlægget inkluderer desuden en sekundær mindre hovedbygning samt adskillige vagttårne. Indenfor i borgen er der forskellige udstillinger der fortæller om Matsuyamas historie og den feudale periode.

Selvom borgen ligger på en stejl bakketop, er den nemt tilgængelig via en svævebane eller en stolelift. Den enkle stolelift er en populær og behagelig måde at nå toppen af Katsuyama-bjerget på. En anden mulighed er at gå derop. Det tager 15-30 minutter fra enten svævebanestationen eller fra Ninomaru-haven.



Ninomaru-haven

Ved foden af Katsuyama-bjerget ligger Ninomaru-haven som engang udgjorde borgens andet forsvarsværn (Ninomaru). Dette område husede tidligere borgpaladset hvor lensherren boede. Selvom paladsets bygninger ikke har overlevet, er området i dag omdannet til en park der bevarer grundplanen og layoutet fra den oprindelige borg. Haven er opdelt i to områder: Den nordlige del med citrusfrugter og blomster, og den sydvestlige del med rindende vand, grus og plæner. I 2013 blev haven udvalgt som et “tilflugtssted for elskende” og er populær blandt par som et romantisk power spot.


Adresse

1 Marunouchi, Matsuyama, Ehime 790-0008

Hjemmeside

Google-kort