Intro
Takayama Inari-helligdommen (高山稲荷神社) ligger ud til kysten ved Det Japanske Hav i nærheden af byen Tsugaru på Tsugaru-halvøen i den vestlige del af Aomori-præfekturet. Helligdommen er som navnet antyder helliget Inari, gudinden for bl.a. ris, sake, te, ræve, frugtbarhed, succes mm. Der findes omkring 32.000 inari-helligdomme rundt om i Japan. Hovedhelligdommen for dem alle er Fushimi Inari-helligdommen i Kyoto.
De røde torii-porte
Der hersker lidt usikker om hvornår Takayama Inari-helligdommen blev grundlagt, men omkring år 1701. Helligdommen er især berømt for sin lange række af omkring 200 røde torii-porte. Portene er arrangeret i et bølgende forløb der minder om en drage, da helligdommen også er helliget Ryūjin, havets dragegud. Portene er gaver fra de tilbedende så rækken udvides langsomt. Det er en forholdsvis ny tradition som startede for omkring 40 år siden. Det koster 150.000 yen at få opført en port. Ved siden af helligdommen er der et mindesmærke for en række amerikanske sømænd som døde i 1889, da skibet Cheseborough stødte på grund under en tyfon ved Shariki-landsbyen – nu en del af Tsugaru.
Der er en lille cafe tilknyttet helligdommen hvor der også er mulighed for at købe diverse souvenirs. En lille sti fører fra helligdommen ned til kysten hvorfra der en fin udsigt udover vandet.
Praktisk information
Adresse
Washinosawa-147-1 Ushigatacho, Tsugaru, Aomori 038-3305
Hjemmeside (på japansk)
Transport
Transport i bil
Omkring 1 times kørsel fra Aomori by eller Hirosaki by. Tjek ruteforslag på Google Maps eller lign. Afhængig af rute er der ca. 45-55 km til helligdommen.
Transport med tog og bus
Rejsen til helligdommen foregår typisk i tre trin: Tog, bus og en sidste kort strækning til fods eller med taxi. Det anbefales kraftigt at bruge en hel dag på udflugten, da forbindelserne er få.
1. Tog: Fra Aomori eller Hirosaki til Goshogawara
Første skridt er at tage JR Gono Line til Goshogawara Station.
-
Fra Aomori: Tag toget til Kawabe Station og skift til Gono Line mod Goshogawara (ca. 70–90 minutter i alt).
-
Fra Hirosaki: Direkte tog på Gono Line (ca. 45–50 minutter).
-
Bemærk: Gono Line har meget få afgange. Tjek altid JR Easts køreplan for at sikre, at dit tog passer med bussens afgang fra Goshogawara.
-
Resort Shirakami: Dette populære sightseeing-tog stopper også i Goshogawara, men kræver pladsreservation.
2. Bus: Goshogawara Station til Takayama Jinja Iriguchi
Når du ankommer til Goshogawara Station, skal du forlade stationen og gå hen til Goshogawara Bus Terminal som ligger lige over for stationen. Her tager du Konan Bus (Kodomari-linjen via Jusan ; på japansk 五所川原~小泊線 十三経由).
Vigtigt: Du skal stå af ved stoppestedet Takayama Jinja Iriguchi (高山神社入口). Busturen tager cirka 40–45 minutter og koster omkring 1.100 JPY. Se Google-kort.
Buskøreplan 2026 (Konan Bus – Kodomari Line)
Tiderne er vejledende og bør altid bekræftes ved ankomst til busterminalen eller tjek Konan Bus hjemmeside. Få evt. turistbureauet i Aomori til at hjælpe dig med de præcise afgangstider.
Fra Goshogawara Station mod helligdommen (Alle dage):
-
06:50 | 09:45 | 12:05 | 13:40 | 15:40 | 16:10 | 17:15
Retur fra Takayama Jinja Iriguchi mod Goshogawara:
-
Hverdage: 07:02 | 09:07 | 12:12 | 15:12 | 16:07 | 17:57
-
Weekend & Helligdage: 09:07 | 15:12 | 17:57 (Bemærk de færre afgange!)
3. Den sidste strækning: Fra busstoppestedet til helligdommen
Fra busstoppestedet er der stadig ca. 3 km til selve helligdommen. Du har to muligheder:
-
Taxi (Anbefales): Turen tager ca. 5 minutter og koster omkring 1.500–1.700 JPY. Der holder sjældent taxier og venter ved stoppestedet, så det er klogt at bede personalet i Goshogawara Bus Terminal om at hjælpe med at forudbestille en taxi til at møde bussen, eller ringe til et lokalt selskab som Kizukuri Taxi (0173-42-3155).
-
Gang: Det tager ca. 45–60 minutter at gå ad landevejen. Det er en fin tur i godt vejr, men ruten er ubeskyttet mod vind og vejr.
Alternative transportmuligheder
Tsugaru City Furusato Taxi (Dele-taxi)
Dette er en lokal “deletaxi-service der kører i Tsugaru-området. Den er billigere end en privat taxi, men kræver reservation mindst en dag i forvejen via telefon (0173-22-2111 eller lokale vognmænd). Prisen er ofte en fast lav takst per person (ca. 1.000–2.000 JPY). Tjek dog på forhånd at de kører til helligdommen.
Taxi med fast pris (Fixed Rate)
Hvis du rejser i en gruppe, kan det betale sig at booke en taxi med fast pris direkte fra Shin-Aomori Station eller Aomori Airport.
-
Pris: Ca. 12.500–14.500 JPY hver vej.
-
Selskab: Aomori Taxi (kan bookes online eller via telefon 017-738-6000).
Praktiske tips til rejsen
-
Synkronisering: Det vigtigste er at matche toget med bussen. Der kan være 1–2 timers ventetid i Goshogawara hvis du misser forbindelsen. Brug ventetiden på at se Tachimneputa Museum som ligger 5 minutters gang fra stationen
-
Vinteradvarsel: I månederne december til marts er området ekstremt vejrfølsomt. Kraftig sne og vind fra det Japanske Hav kan aflyse både busser og tog med kort varsel. Gå aldrig de 3 km i snevejr, da sigtbarheden kan forsvinde totalt (whiteout)
-
Kontanter: Konan-busserne og lokale taxier tager primært imod kontanter. Sørg for at have mønter og mindre sedler klar









