12. august 2024
Generelt

Hvis du befinder dig i en nødsituation og har brug for hjælp, kan du ringe til politiet på 110 og til brandvæsenet eller en ambulance på 119. Kystvagten kan kontaktes på 118.

Det er gratis at ringe til et alarmnummer.

Den engelsksprogede avis Japan Times har en omfattende side Disaster information som løbende opdateres. Et godt sted at starte hvis man har brug for hjælp.

Når du befinder dig i Tokyo og skal have hjælp

The Tokyo Metropolitan Government har forskellige infosider. De er ret omfattende og giver også anvisning til hvad man skal gøre hvis ens barn pludselig bliver syg.

When You Encounter a Crime or an Accident

Guidelines for emergency calls to 119 and important points for filing reports Tokyo Fire Department

Calling 119 for Medical Emergency by the Tokyo Metropolitan Government website

Calling 119 for Fire by the Tokyo Metropolitan Government website

Calling 110 for police by the Tokyo Metropolitan Government website

Danmark i Japan

Danmarks Ambassade i Japan / 駐日デンマーク王国大使館

Adresse:

29-6, Sarugaku-cho Shibuya-ku, Tokyo 150-0033

Google-kort

Mail: tyoamb@um.dk

Hjemmeside: japan.um.dk

Tel +81 (0)3 3496 3001 (nødstilfælde, offentlige institutioner, mv.)

Konsulære henvendelser

Pas, visum, attester: Personligt fremmøde kun mod forudgående tidsbestilling på tyoambcon@um.dk

Hvis du bliver syg

Japan National Tourist Organisation har en omfattende guide til hvad du skal gøre – også i forhold til besøg på hospitalet etc.

Denne miniparlør på engelsk-japansk fra Japan Healthcare Info Medical expressions kan hjælpe dig med at fortælle hvor det gør ondt henne, eller hvad der er galt.

Håndkøbsmedicin

Hjemmesiden Find OTC Medicines (OTC: Over-the-Counter) hjælper dig med at finde håndkøbsmedicin der kan købes på apoteker, og Matas-lignende butikker kaldet kusuriya. Der er forskellige søgemuligheder.

Receptpligtig medicin

Denne type medicin kan kun købes på apoteker. Se nærmere på Japan Healthcare Info’s side.

Sikkerhed

Japan er som udgangspunkt et meget trygt land at rejse i – også som en enlig kvinde. Landet har et utrolig lavt kriminalitetsniveau i forhold til indbyggertal. Sandsynligheden for at blive bestjålet er minimal, og flere japanere lader deres tasker og jakker ligge, når de er på café og går op for at bestille. Skulle du have brug for hjælp, kan du altid henvende dig ved de små lokale politistationer, kaldet koban som findes overalt. Her kan du efterlyse tabte eller stjålne værdigenstande, spørge om vej eller få hjælp ved en ulykke.

Når alt det er sagt skal du selvfølgelig være opmærksom på dine omgivelser og hvad der sker, lige som du vil gøre herhjemme

Jordskælv og andre naturkatastrofer

Japan er beliggende i et geologisk uroligt område og derfor meget udsat for især jordskælv, men også tsunamier. Der findes forskellige guides til hvordan du skal forholde dig under et jordskælv. Jordskælv er jo ikke noget vi er vant til i Danmark og det kan anbefales at læse dem igennem så man er godt forberedt.

JNTO (Japan National Tourist Organisation) har fx lavet guiden When an earthquake occurs som er god at orientere sig i. Her kan man også læse nærmere om hvordan man skal forholde sig i forhold til tsunamivarsling, vulkanudbrud etc.

Japan Meteorological Agency (der svarer til DMI) har en side om jordskælv der løbende opdateres Earthquake Information. NHK World Japan (den engelsksprogede udgave af den nationale tv-station) har også en Earthquake information hvor man løbende kan følge med i hvor der er fundet et jordskælv sted.

Japan Living Guide har også en god intro til de forskellige sider, apps mm. hvor man kan finde hjælp og holde sig orienteret.

Dertil kommer at man kan downloade forskellige apps til sin smartphone der kan advare: Yurekuru er en gratis jordskælvsapp. App’en Safety Tips er en anden mulighed.

Derudover kan nyere smartphones også have diverse SOS-indstillinger man kan slå til, bl.a. om jordskælvsvarsling.